Fyns Militærhistoriske Museum inviterer alle til at deltage den 3. og 4. maj 2025 i en storslået fejring af 80-årsdagen for Danmarks befrielse.
Dette vil blive en uforglemmelig oplevelse for hele familien, – og det er gratis for alle at besøge udstillingerne – både inde og ude.
Udstilling på Flakhaven åbner kl. 10.00 den 3. maj.
Officiel åbning af udstillinger i Odense Kaserne Hal kl. 10.30. Velkommen ved: Borgmester Peter Rahbæk Juel og Rådmand Søren Windell
Fyns Militærhistoriske Museum, Sønder Boulevard 21, Odense den 3. og 4. maj 2025.
Den 4. maj 1945 modtog Danmark det glædelige befrielsesbudskab fra BBC, som blev fejret med jubel i gaderne samt lys i vinduerne efter fem lange år med mørke.
I år markerer Odense denne vigtige begivenhed med en række spændende aktiviteter og udstillinger, der belyser historien om Besættelsen, Befrielsen og Forsvaret.
Udstillingen byder på tre hovedtemaer:
De 5 onde år og Danmarks Befrielse i 1945
Fra Modstandsbevægelse til Hjemmeværn
Danske soldater på mission i udlandet (1948-2024)
Alle tre værn fra Hjemmeværnet, Danmarks Veteraner og Veteranstøtten, Forsvarshistorien, Museet for Danske Veteraner, Interforce og mange flere også deltager aktivt i begivenheden.
Besøg standene og få indsigt i deres arbejde, aktiviteter og missioner.
Udstillingen vil inkludere sjældne genstande såsom en radio og likvideringspistoler fra modstandsbevægelsen, samt en original Enigma-kodemaskine, der blev brugt af tyskerne.
I kan også opleve historiske køretøjer som eksempelvis en Leopard1 kampvogn, der deltog i “Operation Bøllebank” under FN-missionen på Balkan.
Besættelsen, befrielsen og danske soldaters missioner i udlandet er dybt betydningsfulde kapitler i Danmarkshistorien, og Fyns Militærhistoriske Museum ønsker at markere disse begivenheder med refleksion og eftertænksomhed.
Udstillingen markeres med et tamburkorps fra Odense Skole- og Ungdomsorkester, der starter fra Flakhaven kl. 10:00 og marcherer via Vestergade, Søndergade til Sdr. Boulevard.
Udstillingen åbner officielt lørdag den 3. maj 2025 kl. 10.30 i Kasernehallen, Sønder Boulevard 17A, hvor flere prominente personer byder velkommen.
Søndag den 4. maj afsluttes dagene med “4. maj Komiteen”s traditionelle mindehøjtidelighed i Ansgar Anlæg ved Odense bys monument for besættelsestidens ofre.
Her vil Fyns Militærhistoriske Museum mindes dem, der kæmpede og ofrede sig for Danmarks frihed.
Besøg også Fyns Militærhistoriske Museum, som ligger 200 meter fra Kasernehallen for at se udstillingerne “Fynsk militær gennem 400 år” og “Besættelsestiden”, og som vil være åben begge dage fra kl. 10.00 – 16.00.
Der vil på museets P-plads være opstillet mange spændende militære køretøjer, et felthospital m.m.
Der vil være mulighed for at købe mad og drikke, så hele familien kan nyde to fantastiske dage sammen.
MitOdense – det, der samler os