Fredag d. 23. maj er der stor fejring af fodbold, fællesskab og fest i Odense. Flere steder i Odense er der masser af tilbud på dagen.
Fredagens festligheder sparkes i gang med fodboldfestival på Flakhaven kl. 15:00 og ellers er der fuldt program resten af eftermiddagen og ud på aftenen. Men flere af byens beværtninger melder sig nu også på banen og bidrager til fejringen!
Hvordan lyder gratis fa’øl, mulighed for at få fingre i en kampbillet eller måske lidt tilbud på mad? – Ikke helt tosset, vel?
Så find din OB-trøje frem og gør dig klar til fællesskabsfesten på fredag. Udover det officielle program, som OB, Odense kommune og Albani står bag giver vi dig også her et overblik over nogle af de aktiviteter og tilbud, du kan benytte dig af nu på fredag.
OVERBLIK (OBS flere steder skal man være fyldt 18 år for at komme ind):
Ryan’s Irish Pub:
- 12.00 – de første 20, der møder op i en OB-trøje, får en gratis OB-billet (OBS kun én pr person)
- 12.00 – 16.00 Mulighed for ansigtsmaling: Kom og få malet ’striwerne’ i ansigtet
- 12.00 – 16.00 Madtilbud fra Ryan’s Street Kitchen: Classic cheeseburger + fries + dip til 99,-
- 12.00 – 18.00 Fifty’s Friday (alle øl og ciders fra tap til 50,-)
- 21.00 – 24.00 fremvis din kampbillet eller OB-trøje, og få en gratis Odense Pilsner eller Odense Classic
- 21.00 – 01.00 Livemusik på Ryan’s
Klosterkroen
- Til frokost kl. 12-15:00 kan man mod forevisning af sin kampbillet få en bøfsandwich med sprøde kartofler og go’ brun sovs samt 0,5L Odense Pilsner eller Classic for samlet 225,-
Viggos
- 12:00 – 19:00 Der gives 1 gratis Classic/Pilsner til alle i OB-trøjer
- 12:00 – 15:00 Der uddeles gratis billet til kampen til de første 30 ankomne med OB-trøjer (OBS kun én pr person)
Sir Club
- 21.00 – luk, fremvis din kampbillet og få en gratis Odense Pilsner eller Odense Classic
Den Brølende And
- 21.00 – luk, Kom i din OB-trøje og få en gratis Odense Pilsner, Odense Classic, en sjus eller en sodavand
Den Smagløse Café
- 12:00 – 17:00 Der gives en valgfri kaffe til alle besøgende i en OB-trøje
MitOdense – det, der samler os