Odense Tour Guides har været på fagligt besøg i det nyrenoverede H.C. Andersens Hus og
den tilhørende have – et besøg, der spiller en central rolle i guidernes formidling af Odenses
rige kulturarv til både lokale og internationale gæster.
Af Anne Sofie Petersen
Museet er forvandlet til en meget mere tilgængelig oplevelse. Forretningsudvikler Niels Bjørn Friis fortalte levende og engageret om hvorledes børn og voksne nu kan fordybe sig endnu mere i H.C. Andersens liv, kunst og eventyr.
De tunge headsets er fortid! En af de væsentlige nyheder er de nye, lette audioguides, som
gør museumoplevelsen langt mere fleksibel og nærværende. Derudover har museet fået et
interaktivt kort med Andersens rejser, farverige installationer, tekstinformation og et større
fokus på Andersen som både digter og menneske.
Haven omkring museet er ikke blot et grønt åndehul midt i byen – den er en integreret del af
fortællingen om H.C. Andersen. Her bevæger man sig på grænsen mellem to verdener: den
fysiske, vi kender, og den eventyrlige underjordiske museumsverden, hvor Andersens
fortællinger folder sig ud. Haven er anlagt som en “vandrehave” oven på museet og den
ændrer karakter med årstiderne. Det skaber et dynamisk lysspil i museets udstillinger.
Besøgene bevæger sig gennem cirkulære rum, hvor perspektivet hele tiden skifter – ligesom
i Andersens fortællinger, hvor man aldrig helt ved, hvad der venter på næste side.
For børn (og barnlige sjæle) byder museet også på VilleVau – et kreativt rum, hvor der ikke
er bestemte roller eller regler. Det er et “vær-hvem-du-vil”-univers, hvor børn fra alle nationer kan lege sammen på tværs af sprog og baggrund. Kostumerne er syet på museets egen
systue, og legemaden – alt fra hæklede wienerbrød til hummer – er håndlavet og
vedligeholdt med stor omsorg og hygiejne. Guiderne var særligt begejsterede for den fynske
brunsviger!
H.C.Andersens Hus og Have spiller en central rolle i mange af Odense Tour Guides’ ture, både som stop på de Klassiske byvandringer, og som omdrejningspunkt i tematuren H.C. Andersens Fodspor, hvor der dykkes ned i digterens opvækst i barndommens Odense.
Der guides ikke i selve museet, men guiderne væver museets fortælling sammen med deres
byvandringer, og inspirerer deres gæster til at dykke ned i Andersens verden på egen hånd
Odense Tour Guides har mange års erfaring med guidede ture for danske og internationale
gæster, virksomheder, konferencer og private grupper – store som små.De formår altid at
skræddersy turen med indlevelse og stor faglig viden.
Med Odense Tour Guides får du ikke bare en byvandring – du får en oplevelse, der både
beriger, underholder og forbinder dig med byens DNA. Guiderne er eksaminerede,
professionelle og passionerede – og de kender Odense som deres egen bukselomme. De
kan tage dig med på en rejse fra vikingetidens rødder til nutidens forvandling, med et
personligt præg og fortællinger, der bringer både historiske bygninger, historien og
menneskeskæbner til live.

Guiderne bookes via hjemmesiden: www.odense-tour-guides.dk
MitOdense – det, der samler os