Hvert år i september uddeler Odense Kommune ildsjælepriserne som en anerkendelse af byens frivillige, sociale foreninger eller enkeltpersoner, der gør en bemærkelsesværdig indsats for lokalsamfundet – og i år er tre stærke kandidater i spil til hovedprisen.

De nominerede til årets hovedpris Ildsjæleprisen er:


Demensfællesskabet Fyn

Exitcirklen

Healthy People

Fest og hyldest

Den 25. september – på Frivillig Fredag, hele Danmarks festdag for frivilligt arbejde, kåres årets vinder af ildsjælepriserne. Det sker ved FrivilligGalla 2026 på Posten i Odense.

Juryen har udvalgt de tre nominerede blandt 230 indstillinger.

Ildsjælepriserne ved FrivilligGalla er gennem årene blevet et stærkt symbol på offentlighedens tak til alle de frivillige, der gør en stor og vigtig indsats for deres medborgere i sårbare positioner. Frivilligheden spiller en afgørende rolle i Odense, og de frivillige fortjener virkelig den anerkendelse. At blive nomineret til en Ildsjælepris opleves som et kærligt skulderklap, der giver et ekstra boost af energi til de frivillige.

Jess Kahr, Centerleder hos Frivilligcenter Odense.

Hovedprisen går til en af følgende:

Demensfællesskabet Fyn.
Et åbent og uvisiteret tilbud for mennesker med demens i tidligt stadie, samt deres pårørende. Hos Demensfællesskabet Fyn er det muligt at deltage i forskellige aktiviteter og få rådgivning og støtte til at håndterer hverdagen med demens.  

Exitcirklen
Et tilbud med forebyggende og genopbyggende terapi- og samtalegrupper rettet mod psykiske voldsofre. Tilbuddet er til alle mennesker, til unge og voksne uanset køn og baggrund.

Healthy People

Healthy people er en forening der især holder til i Lærkeparken i Vollsmose – målgruppen er især ældre ensomme kvinder med anden baggrund end dansk.

Publikum har en stemme

Vinderen af Ildsjæleprisen bliver afgjort ved en afstemning til FrivilligGalla. Publikum har derfor mulighed for at være med til at afgøre, hvem der modtager årets Ildsjælepris. Årets vinder af Ildsjæleprisen kan se frem til at modtage en statuette udført af kunstner Jens Galschiøt, samt 10.000 kr. sponsoreret af Odensekalenderen og UCL.

Samtidig kårer Odense Kommunes indstillingsudvalg vinderen af hver af de fire øvrige priser: Temaprisen, Kickstarteren, Holdspilleren og Stjernen.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere