Har du nogensinde drømt om at prøve kræfter med banecykling? Eller er du allerede en erfaren rytter, som trænger til at få cyklen gjort klar til indendørssæsonen?

Så er der en oplagt mulighed tirsdag den 23. september, når trænergruppen på Odense Cykelbane inviterer til åbent hus fra kl. 17 til 20.

Arrangementet er ganske gratis, og alle er velkomne – uanset erfaring.

For dig, der er ny

Hvis du aldrig har prøvet banecykling før, er dette din chance. Odense Cykelbane stiller lånecykler til rådighed, og dygtige instruktører guider dig sikkert gennem de første omgange.
Medbring gerne egen cykelhjelm, og evt. pedaler og cykelsko hvis sådanne haves, så får du den bedste oplevelse.

For dig, der er rutineret

Den nye indendørssæson står for døren, og åbent hus er en oplagt lejlighed til at få cyklen tjekket, prøve kræfter med banen og få en snak med de andre ryttere.

Fart, fællesskab og cykelglæde

Der venter en aften med høj puls, godt humør og masser af cykelglæde. Trænerteamet ser frem til at byde både nye og erfarne ryttere velkommen på banen.

Praktisk info:
Tirsdag den 23. september
Kl. 17:00 – 20:00
Odense Cykelbane

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere