fbpx

Giv dig fx i kast med banecykling, skøjteløb, curling, bowling, karate, skydning, gymnastik eller måske bueskydning. Der er masser af sportsgrene at vælge imellem – ganske gratis.

Alle haller i Odense Idrætspark er fyldt med forskellige fynske foreninger, som står klar til at hjælpe og vise sig frem. Odense Idrætshal, bowlinghal, isstadion og cykel- og atletikarenaen Thorvald Ellegaard Arena danner rammen om en oplevelsesrig dag i sportens tegn.

Lørdag den 20. januar 2024 kl. 13.00 – 17.00 i Odense Idrætspark.

MØD DE FYNSKE SPORTSSTJERNER
De kendte stjerner fra bl.a. OB, Odense Bulldogs og Odense Håndbold står klar til at give autografer, kram og highfives.

HVEM BLIVER FYNS SEJESTE MASKOT????
Oplev den populære maskotdyst, hvor de fynske maskotter dyster om at blive Årets sejeste maskot. Mød maskotterne Victor 🐯 fra Odense Boldklub, LuriFox 🦊 fra Odense Håndbold, kaninen 🐰 fra Svendborg Rabbits, Van GOG 🐲 fra GOG og Odense Bulldogs’ Scotty 🐕.

HYLD DET FYNSKE IDRÆTSLIV
Traditionen tro vil det fynske idrætsliv blive hyldes, de fynske foreninger og alle de dygtige atleter og frivillige. Du kan overvære kåringerne af Fynske Bank Kammeratskabspris, Årets Fund og Årets Sportsnavn på Fyn.

Udover prisuddelingen og afprøvning af de forskellige sportsgrene, kan I glæde jer til at se forskellige opvisninger helt GRATIS.

Husk, letbanen går lige til døren ved Odense Idrætspark, og ellers kom i god tid, hvis I skal sikre jer en parkeringsplads.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere