Når mørket lægger sig over Odense, og kulden bider i kinderne, venter et eksotisk eventyr, der kan varme både hjerte og sanser. Odense Zoo inviterer til Lysaften 2026 – Junglefeber, hvor zoologisk have forvandles til en lysende regnskov fyldt med farver, lyde og magi.
Fra 31. januar og alle lørdage i februar samt i vinterferien (7.-14. februar) kan børn og voksne opleve Zoo på en helt ny måde. Når solen går ned mellem kl. 17 og 20, vågner junglen til live med lysende lianer, kæmpesvampe og selvlysende insekter, der skaber en sanselig og fortryllende oplevelse.
Det er en rejse gennem både jordens mest magiske steder og vores egen vilde natur, hvor alt sitrer af lyd, lys og fantasi. Odense Zoo lover: “Gå ikke glip af vinterens mest eksotiske eventyr!”
Praktisk info:
Datoer: Lørdag 31. januar 2026, alle lørdage i februar, samt vinterferien 7.-14. februar
Tid: 17.00–20.00
Tag familien, vennerne eller kæresten under armen – og oplev, hvordan Odense Zoo kan lyse selv den mørkeste vinteraften op med junglefeber.
MitOdense – det, der samler os