fbpx

The Community og Teater Momentum er klar med det tredje arrangement i rækken LydLIG – en tilbagevendende festival med koncerter, oplæsning og samtale, der sætter fokus på og hylder kvinder og kønsminoriteter i musikbranchen, på tværs af genrer.

LydLIG vol. 3 . – den feministiske festival på Teater Momentum den 8. – 9. Marts.

I år er LydLIG Festival så heldige at samarbejde med det 13-kvinder store ensemble Damkapellet, som vil opføre to helt nye værker skrevet til anledningen.

Desuden vil LydLIG Festival fejre udgivelsen af samleværket MEUF vol. 3, hvor mere end 15 ikke-mandlige musikere fra den europæiske scene for eksperimenterende musik har skabt ny musik sammen i nye konstellationer. MEUF vol. 3 udgives på Barefoot Records og fra udgivelsen vil man kunne opleve både Maria Dybbroe og Kirstine Lindemann.

Derudover vil man kunne høre den fantastiske elektroniske musiker SØS Gunver Ryberg spille solokoncert, samt den anmelderroste jazzkvintet Caktus, Odense-baserede Monica Vejgaard og flere andre optrædende.

Der vil være paneldebat med Trine Boye Mortensen – kunstnerisk leder på Odense Symfoniorkester, Eva-Maria Melbye -kunstnerisk leder på Den Fynske Opera og Christina Holm Dahl – Vicerektor på Syddansk Musikkonservatorium. Samtalen bliver modereret af Maria Dybbroe. Samtalen vil fokusere sig på kvinder i ledelse i forbindelse med kunst og kultur og hvilke muligheder og udfordringer der er forbundet med dette.

PROGRAMMET:

  1. marts:
    19:00 – Unfolded Futures (Vejgaard / Busk)
    20:00 – Lindemann / Dybbroe / Pontoppidan
    20:45 – Paneldebat: kvinder i ledelse – muligheder og udfordringer: Christina Holm Dahl (SDMK) Trine Boye Mortensen (OS) Eva-Maria Melbye (DFO)
    21:45 – Damkapellet (DK/NO/SE)
  2. marts:
    16:00 – Ævestaden ( N)
    17.15 – Oplæsning TBA
    18:00 – Caktus
    19:00 – Søs Gunver Ryberg

ENDAGSBILLET: 120 kr + gebyr
PARTOUTBILLET: 200 kr + gebyr

Find billetter her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere