fbpx

Odense Boldklub er rangeret som samlet nummer 14 på Responsiballs internationale rangering, der årligt undersøger fodboldklubbers indsatser i forhold til governance, lokalsamfund og miljø.

Responsiball er en schweizisk nonprofit organisation, der siden 2011 har undersøgt og rangeret verdenens fodboldklubbers arbejde med social ansvarlighed, og på den seneste liste er OB altså rangeret som nummer 14 i verden. 

Vi er meget stolte over at få denne form for international anerkendelse, hvor vi også kan se, at andre danske klubber er rangeret højt – og vi er naturligvis glade for, at vores arbejde med ansvarlighed nu også bemærkes på den internationale scene.

Jack Jørgensen, kommerciel chef i OB. 

I rangeringen måles fodboldklubbers bæredygtige indsatser i forhold til governance, lokalsamfund og miljø, og når det kommer til lokalsamfundet, er Odense Boldklub rangeret som nummer otte i verdenen. Her undersøges og rangeres arbejdet med handicappede, hjælp til socialt udfordrede i samfundet og samarbejdet med lokale skoler og ungdomsprogrammer.  

Det er fællesskabet for en klub og en by, der står skulder ved skulder. Odense Boldklub har arbejdet intensivt og seriøst for at hjælpe byen, der hvor de kan og primært med fokus på børn og unge med særlige behov.

Bæredygtighed er en del af strategien, vi præsenterede i sommer, og det betyder, at vores arbejde med bæredygtighed stadig er under udvikling, og den flotte placering får os på ingen måde til at læne os tilbage. Vi vil tværtimod bruge rapporten som inspiration og motivation til at fortsætte og videreudvikle arbejdet, så vi i fællesskab kan vi give vores bidrag til at gøre en forskel for Odense og Fyn. 

Jack Jørgensen, kommerciel chef i OB. 

Du kan læse mere om rapporten fra Responsiball lige her. 

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere