Odense Havn er i fuld gang med at etablere den nye Munkebosti af naturlige genbrugsmaterialer, så den gamle trampesti, ud til naturkanten på Havnens nordlige side, føres væk fra den trafikerede vej og længere ud i naturen.
Ved Lindøgårdsvej og Haveforeningen Højbo i Munkebo- starter ruten, hvor Odense Havn etablerer en p-plads.
Omkring efterårsferien kan du trykprøve den nye sti og få en større naturoplevelse med et par kilometers vandretur eller tur på mountainbike langs hyggelige kolonihaver og gennem skovstier og dyrefolde. (undgå den røde sweater, da det er langhornet kvæg)
Fra Munkebostien kan du også opleve Havnen fra sidelinjen og få et spændende indblik i nogle af Odense Havns aktiviteter og den voksende vindmølleproduktion.
MitOdense – det, der samler os