Live Culture kan nu afsløre sidste navn til Olympen Live 2026 – og vi slutter af med et af tidens mest markante talenter. Annika indtager Sydfyn den 22. august, når vi igen samles til en festdag fyldt med musik, fællesskab og sommerstemning i Ollerup.

På få år er Annika blevet en af Nordens stærkeste nye stemmer. Fra de første TikTok-videoer i forældrenes stue til millioner af streams, P3 Talentprisen, udsolgte koncerter og åbningen af Orange Scene på Roskilde. Med hits som Knuser HjerterNye Tider og Så længe jeg er sexy har hun skabt et univers, hvor styrke, sårbarhed og popstjernenergi går hånd i hånd – og det univers tager hun nu med til Olympen Live.

Et line-up der favner bredt

Med Annika på plakaten er hele programmet klart:
• Queen Machine
• En Lille Pose Støj
• Zar Paulo
• Mumle
• Benjamin Hav & Familien
• Annika

Live Culture står bag festivalen, der på få år er blevet et af Sydfyns samlingspunkter – og alt tyder på, at 2026 bliver den stærkeste udgave til dato.

Live Culture står bag festivalen, der på få år er blevet et af Sydfyns samlingspunkter – og alt tyder på, at 2026 bliver den stærkeste udgave til dato.

Olympen Live – Musik, udsigt og velkendt festivalhygge

Publikum kan igen se frem til den helt særlige Olympen-stemning, hvor de naturskønne rammer, det kompakte festivalområde og den gode atmosfære skaber en oplevelse, der er lige så hyggelig, som den er musikfyldt. I 2026 arbejdes der desuden videre med at forbedre de praktiske rammer og sikre et endnu stærkere udvalg af mad og drikke, så oplevelsen udvikler sig år for år.

Olympen Live er et af arrangørerne Live Cultures største arrangementer, og ambitionen er fortsat at skabe én dag om året, hvor Sydfyn samles om kvalitet, nærvær og store musikalske oplevelser.

Vi er utrolig stolte af at præsentere Annika som sidste navn til Olympen Live 2026. Hun er en af de mest spændende artister i Skandinavien lige nu. Med sin helt egen ”RnB/soul/reggae/poppet” stil adskiller hun sig i et marked med rigtig mange andre unge og stærke danske artister. Annika passer perfekt ind i den stemning og kvalitet, vi ønsker for Olympen Live. Samtidig er vi glade for igen at kunne invitere publikum ind på en festivalplads, hvor udsigten, komforten og stemningen spiller en lige så stor rolle som musikken. Vi glæder os helt vildt til at samle Sydfyn igen den 22. august.

Henrik Frisch, kommerciel direktør i Live Culture

Olympen Live arrangeres af Live Culture. Billetter og information findes på olympenlive.dk

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere