fbpx

Kalder alle up-coming musikere! I 2022 relanceres talentudviklingstiltaget MudMusic i et nyt format, der tilbyder åbne workshops, talks, oplæg og meget mere, til hele det fynske vækstlag.

Som up-coming musiker kan branchen være noget af en jungle at finde rundt i og manglende branche know-how kan ofte være en faldgrube for de mange, dygtige vækstlagsmusikere. MudMusic er derfor opstået, med en kerneværdi om at hjælpe talentmassen i det fynske vækstlag igennem mudderet og frem i den danske musikbranche. Bag MudMusic står det regionale spillestedssamarbejde på Fyn, bestående af de to odenseanske spillesteder Kansas City og Musikhuset Posten, Tobaksgaarden i Assens og Spillestedet Harders i Svendborg.

MudMusic er dog ikke et nyt koncept, og har siden 2018 fungeret som et lukket, etårigt forløb for udvalgte bands og artister. I 2022 ændres formatet og MudMusic vil fremover tilbyde spændende og brancherelaterede workshops, oplæg, talks, showcases og meget mere, for alle interesserede musikere i det fynske vækstlag. 

Efter tre gode, spændende og lærerige år med MudMusic i sin oprindelige form, ser vi nu en oplagt mulighed og stor værdi i, fremover at tilbyde aktiviteter til alle interesserede musikere med tilknytning til det fynske vækstlag. På den måde, når vi endnu bredere ud i vækstlaget og kan samtidig give flere bands og artister mulighed for at dygtiggøre sig indenfor branchen. Derudover giver det også en oplagt mulighed for musikerne til at sparre med hinanden og opbygge et netværk, som er helt essentielt for vækstlagsartister.

Anine Stuhr Hansen, projektleder på MudMusic.

Det nye MudMusic tiltag skydes for alvor i gang den 16. marts, med et oplæg om digital udgivelsesstrategi med Scandinavian Label Manager ved Danmark Music Group, Torsten Cubel. Arrangementet er gratis men kræver billet.

Derudover rummer kalenderen for marts også et oplæg om SPOT+ og den danske musikbranche med Jesper Mardahl, der blandt andet er konferencechef for SPOT+, daglig leder af aarhusianske Promus og chefsekretær for Music City Aarhus.

Vi kan snart offentliggøre endnu flere spændende aktiviteter og har både flere emner og oplægsholdere linet up. Da vi rigtig gerne vil tilbyde så relevante aktiviteter som muligt, er vi også løbende i dialog med de fynske musikere og tidligere MudMusic-deltagere, så vi sammen kan skabe så fede aktiviteter som muligt,” og fortsætter: ”Vi glæder os sindssygt meget til at slå dørene op til første oplæg den 16. marts og håber, at det fynske vækstlag tager godt imod det nye tiltag.

Anine Stuhr Hansen, projektleder på MudMusic.

Faktaboks:

  • MudMusic er et talentudviklingstiltag for det fynske vækstlag, der er opstået i det regionale samarbejde mellem Kansas City, Musikhuset Posten, Spillestedet Harders, Tobaksgaarden og med støtte fra Odense Kommune, Tuborgfondet og Statens Kunstfond.
  • Oplæg i marts 2022:
    • Første oplæg er 16. marts – digital udgivelsesstrategi med Torsten Cubel fra Danmark Musik Group
    • Andet oplæg er 30. marts – SPOT+ og den danske musikbranche med Jesper Mardahl, konferencechef os SPOT+
  • Begge oplæg foregår på Kansas City, Munkebjergvej 140, Odense M
    • Billetter er som udgangspunkt gratis til alle arrangementer – medmindre der er spisning, hvor der indgår en delvis egenbetaling.

Find billetter her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere