Begraves på kirkegården, brændes, spredes over havet eller stedes til hvile i skoven? Mulighederne for hvad der skal ske med os, når vi dør, er blevet flere, og flere er begyndt at tage stilling. Det mærkes på Margård Skovbegravelsesplads.
Der er kommet nye begravelsesformer til de senere år, hvor askespredning og skovbegravelse er steget i popularitet blandt danskerne. Siden 2005 er askespredning over havet blevet muligt uden særlig tilladelse, og siden 2014 har skovbegravelser også været en mulighed. Antallet af askespredninger er steget med 60 procent siden 2015, mens der er fire gange så mange, der har erhvervet sig eller reserveret en plads til urnenedsættelse i skoven i løbet af det seneste år end året før.
10. maj i år åbnede Margård Skovbegravelse officielt, og interessen for at få en plads under trækronerne har været stor. 86 pladser er blevet købt eller reserveret i skoven siden da.
Siden efteråret har det været muligt at købe og reservere en urneplads her i skoven, og der er rigtig mange, der har henvendt sig, og som synes godt om muligheden. Der er nok flere end sædvanligt, der har været ude at gå ture i skovene de seneste par år, hvor der var lukket ned for mange andre aktiviteter. Vi har jo så kunnet åbne for muligheden for skovbegravelser på et tidspunkt, hvor naturens plads i hjertet er vokset hos mange, og det kan bestemt have en betydning
Dorthe Møller, der varetager driften af skovbegravelsespladsen under Margård Gods.
Flere vælger digitalt
I 2021 gik brancheforeningen Danske Bedemænd i luften med en digital løsning, hvor man kan notere sine ønsker i forbindelse med døden, og det er blevet taget godt imod.
Der er flere og flere danskere, der bruger muligheden, efterhånden som det går op for dem, at det er en sikker digital løsning, hvor man kan logge ind og tilpasse sine ønsker løbende. Der var en øget efterspørgsel i 2021, hvor COVID-19 var på sit højeste, og der var megen fokus på, at sygdommen kunne medføre døden. Det er dog fladet ud igen sidenhen. Vi opfordrer til, at man tager stilling, inden det er for sent. Det er en klar lettelse for de efterladte, som dermed ikke skal gætte sig til, hvad far eller mor egentlig gerne ville – både i forhold til om de ville begraves eller bisættes, og om der skal være en kirkelig handling eller ej.
Branchedirektør for foreningen Danske Bedemænd, Ole Roed Jakobsen
FAKTA:
- Der dør omkring 50.000 danskere hvert år.
- Fra man er fyldt 15 år, kan man i Danmark officielt tage stilling til, om man vil kremeres eller jordbegraves. Hvis man ikke selv tager stilling, er det op til de efterladte at blive enige om, hvad der skal ske.
- Første lovlige ligbrænding i Danmark blev foretaget i 1893, men ligbrænding blev først ligestillet med jordbegravelse i 1975, hvor askespredning over havet også blev en mulighed med en særlig tilladelse fra Kirkeministeriet. Denne skulle man have frem til 2005.
- I 1990 var det cirka 100 ansøgninger om askespredning over åbent hav, mens der i 2003 var 1042.
- I 2015 valgte 2822 at få deres aske spredt over havet, og sidste år var tallet steget til 4581.
- I 2008 kom lovændringen, der gjorde skovbegravelser mulige i Danmark, og i 2014 åbnede den første skovbegravelsesplads i Kohaveskoven af Odense Kommune.
- I 2018 åbnede den første skovbegravelsesplads i privatejet skov ved Stensballegaard Gods i samarbejde med Horsens Kommune.
- Skovbegravelse ApS har efterfølgende åbnet i alt 15 skovbegravelsespladser i samarbejde med en række kommuner og etablerer flere løbende.
- I 2020 blev der erhvervet 370 urnepladser via Skovbegravelse ApS, mens det i 2021 var 1400.
MitOdense – det, der samler os
