fbpx

Oplev Fyns Sommerland fra dets VÆRSTE side, når halloween eksperterne fra “Horror Drive Thru” blænder op for den ULTIMATIVE horror oplevelse og slipper deres monstre løs i den forladte park

I egen bil, med Horror Drive Thru soundtracket på FM-radioen, triller I langsomt igennem den forladte park, som desværre altid gemmer på noget eller endnu værre, lige om det næste hjørne. Ulåste døre og nedrullede vinduer tolker vi som en klar invitation.

Det er fra Fra den 7.-31. oktober 2022 – tør du?

Halloween-eksperterne fra “Horror Drive Thru” har lige siden deres massive 2021 succes på Reffen i København, rejst landet tyndt for at finde den helt perfekte lokation, så deres populære Halloween-attraktion også kan bringe gys og gru til horrorfans vest for Storebælt – og valget er faldet på et forladt sommerland på Vestfyn. 

Da vi var ude og kigge på parken en sen sommeraften, så vi pludselig en skygge komme løbende fra buskene og springe ned i bassinet.. Vi løb over for at advare om algerne i vandet, men vedkommende kom aldrig op til overfladen igen. og det var det øjeblik holdet vidste, at vi havde fundet det perfekte sted! 

Patrick Spiegelberg, idemanden bag Horror Drive Thru

I de forladte lokaler fandt horror-gutterne ligeledes en gemt harddisk i bunden af en aflåst skuffe – og pludselig gav skyggeepisoden fra bassinet mening, eller? 

Sandheden om det forladte sommerland på Vestfyn har været holdt hemmelig for offentligheden i over et årti og med god grund. De hemmeligholdte filer på harddisken afslører, at den påståede konkurs dækker over et langt værre rædselsscenarie.

Filerne beretter om en række hændelser, hvor parkens gæster, efter at have badet i bassinerne, pludselig udviste usædvanlig og voldelig adfærd, at deres hud faldt af i store flager og deres øjne blev dækket af en mælkehvid hinde. Ved samtlige tilfælde er det resulteret i, at gæsten er flygtet ud i de omkringliggende bevoksninger – uden at blive set eller hørt fra igen. 

Det har ikke været muligt at afklare, om der er tale om en ny virus, giftige alger, kemikalieudslip eller noget decideret overnaturligt. Men de gentagne episoder er årsagen til, at man i 2006 valgte at lukke parken for offentligheden under dække af konkurs.

Vi har helt klart haft nogle oplevelser i sommerlandet, som er svære at forklare og forstå. Derfor er vi helt vildt glade for, at vi har fået lavet en aftale med ”Horror Drive Thru”, der sidste år på Reffen viste, at de er mestre i at håndtere det overnaturlige og uforklarlige – de er de helt rigtige til at få skik på skyggerne i Fyns Sommerland.

Jeppe Vestergaard Nielsen, iværksætterne bag ombygningen af Fyns Sommerland.

Se teaseren og find billetter her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere