fbpx

Årets store friluftspil i Den Fynske Landsby bliver med 2 nye stjernefrø i hovedrollerne som Hyrdinden og Skorstensfejeren.

Victoria Ranum er med for første gang i H.C. Andersen Festspillene og starter flot, med en af de to hovedroller.

Det er dog ikke første gang at Victoria står på scenen, da hun til dagligt danser ballet på Den kongelige balletskole i Odense. Derudover har hun medvirket i ”Sigurd og den fynske historie” sammen med Sigurd Barrett og Odenses Symfoniorkester. Men nu skal hun for første gang prøve kræfter med sang og teater.

Jeg er meget spændt og nervøs, da jeg aldrig har sunget foran andre mennesker før”, men jeg glæder mig rigtig meget.

Victoria Ranum, skuespiller

I rollen som Skorstensfejeren finder vi også en debutant hos H.C. Andersens Festspillene. Magnus Krintel er dog trods hans unge alder, meget erfaren på de skrå brædder, da han har optrådt flere gange på de fynske scener, senest medvirkede han i Fjordagerscenens opsætning af ”Skatteøen”.

Jeg glæder mig meget til at spille en forestilling kun med børn. Det er nemmere at relatere til hinanden. Jeg kan altid lide at spille teater, men i Hyrdinden og Skorstensfejeren, laver jeg teater med mine venner.

Magnus Krintel, skuespiller

Selvom det er sjette gang at H.C. Andersen Festspillene opfører Hyrdinden og Skorstensfejeren er der lagt op til en helt ny forestilling. Julie Strange har igen i år komponeret helt nye musicals numre og Carsten Friis har moderniseret manuskriptet.

Vi glæder os enormt meget til at vise dette års forestilling. Vi har gjort alt hvad vi kunne, for at skabe en musical, så festlig og eventyrlig så selv H.C. Andersen ville have elsket det. Så nu håber vi bare at publikum – store som små, vil støtte op og komme ud og se årets forestilling.

H.C. Andersen Festspillenes formand Rune Kallager

Hyrdinden og Skorstensfejeren har premiere den 13. juli og spiller frem til den 6. august. Der spilles hver dag kl. 16.00 samt onsdag den 3. august kl. 11.00

Fakta om H. C. Andersen Festspillene

·      H.C. Andersen Festspillene er et af Danmarks største friluftsspil

·      Sidste år overværede over 18.000 publikummer ”Tommelise” i Den Fynske Landsby

·      45 børn og unge er på scenen under ”Hyrdinden og Skorstensfejeren”

·      ”Hyrdinden og skorstensfejeren” er nummer 57 i rækken af friluftsspil

·      Det er 6. gang H.C. Andersen Festspillene opsætter “Hyrdinden og Skorstensfejeren”

Find billetter her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere