fbpx
Odense MitOdense

MitOdense – det, der samler os

MitOdense er influencer i Odense,
der bringer nyheder for Odenseanere. 

Læs her under og følg med på MitOdense Instagram og Facebook for flere spændende historier.

Borgerservice i Odense holder ekstraordinært åbent over fire lørdage i april for borgere, som ønsker hjælp til at skifte fra NemID til MitID.

Fristen for overgangen til MitID er 30. juni 2022. Derfor åbner Borgerservice som noget ganske særligt dørene for borgere, som ønsker hjælp til at gennemføre skiftet, og det sker på fire lørdage fra den 2. april og frem til og med den 30. april 2022.

Her kan borgere, som har bestilt tid, møde op i tidsrummet fra klokken 8 til 12, hvor medarbejderne står klar til at rådgive om vejen til at få MitID.

Overgangen fra NemID til MitID er en stor opgave og kan udfordre nogle borgere – for eksempel ældre – i en mere og mere digital verden, og derfor holder Borgerservice ekstraordinært åbent over de fire lørdage i april.

Desuden står Borgerservice over for en stor opgave omkring det kommende valg omkring EU-forbeholdet akkurat, som medarbejderne har opgaver i forbindelse med tilrejsende fra Ukraine, så jeg er meget glad for, at de tager denne ekstra tørn.

Rådmand Søren Windell, By- og Kulturforvaltningen.

Borgerservice mærker en stor efterspørgsel fra borgere, som ønsker hjælp til overgangen fra NemId til MitId, og rådmand Søren Windell er glad for, at medarbejderne tager opgaven på sig. Borgerservice har ekstra travlt for tiden på grund af efterslæb fra corona og en ny lov, som betyder, at alle pas skal afhentes ved personligt fremmøde.

Borgere, som ønsker hjælp, skal booke en af de ekstra tider på www.odense.dk/borgerservice eller kontakte Odense Kommune på 66131372 for at få hjælp til at booke en tid.

Borgerservice holder desuden ekstra åbent på fire hverdage uden for almindelig åbningstid, og det er følgende dage – også her skal borgerne bestille tid:

Fredag 1.04 13.30-16.30

Tirsdag 5.04 15.30 – 18.30

Tirsdag 19.04 15.30 – 18.30

Mandag 25.04 15.30 – 18.30

MitOdense – det, der samler os