fbpx
Odense MitOdense

MitOdense – det, der samler os

MitOdense er influencer i Odense,
der bringer nyheder for Odenseanere. 

Læs her under og følg med på MitOdense Instagram og Facebook for flere spændende historier.

120 børn og unge bruger sommerferien (Uge 27) på populær robotcamp i Odense

Det er den frivillige forening Teknologiskolen, der er arrangør bag Robot Summer Camp 2020. Robot Summer Camp blev oprettet første gang i sommeren 2016 og har lige siden været et sommerhit blandt børn og unge på Fyn. Underviserne er ingeniørstuderende, pædagoger, forældre og tidligere deltagere på campen, der allesammen er vilde med teknologi.

Mange børn og unge synes teknologi er spændende, og i Odense er de gode til at have fokus på det i skolerne. Det kan vi mærke på sommercampen, hvor børnene og de unge har været rigtig seje til at kaste sig ud i udfordringerne, de har fået i løbet af ugen – også selvom nogle af opgaverne har været svære. Vi oplever kæmpestor interesse for vores Robot Summer Camp, og i år er ingen undtagelse. Selvom vi har endnu flere pladser i år, blev de revet væk på kun 3 dage

Formand Jacob Nielsen, Teknologiskolen

Odense Kommune har et mål om at introducere byens børn for it-, drone- og robotteknologi for at ruste dem til fremtidens arbejds- og fritidsliv, hvor teknologi fylder mere og mere. Teknologiskolens sommercamp spiller derfor ind i kommunens strategi “Verdens bedste robotby i børnehøjde” og indsatsen “Børnene I Robotbyen”, og derfor støtter Odense Kommune igen i år sommercampen.

I Odense tør vi at satse på det særlige ved os selv – robotterne og teknologien. Vores børn er med til at gøre Odense til verdens bedste robotby, og gennem forskellige indsatser, som fx Teknologiskolens Robot Summer Camp, bliver de flyvende på den teknologiske arena

Rådmand i Børn- og Ungeforvaltningen, Susanne Crawley Larsen

Flere piger er med i år

De yngste deltagere er seks år og de ældste 16, og fælles for dem er, at de har valgt at bruge en uge af deres sommerferie på robotcamp i Odense. De yngste har brugt ugen på sjove projekter med fysik, kemi, matematik og teknik. Projekterne er blevet leget ind i en god kontekst, hvor børnene bl.a. får styr på, hvordan et batteri er opbygget, hvordan sensorer og fysikken virker. 

De ældre børn har i løbet af ugen set nærmere på de robotter og teknologier, der omgiver os alle i hverdagen – og som vi ikke tænker over. De har udforsket teknologiens verden, skilt ting ad og fundet ud af, hvordan man bygger en robot og selv kan lave teknologi, der kan hjælpe dyr og mennesker. 

Som noget nyt i år har Teknologiskolen valgt at oprette et pigehold for at få endnu flere piger med på sommercampen. Med oprettelsen af det nye pigehold er det lykkedes at få flere piger med på sommercampen. Sidste år var 8% af deltagerne piger over 10 år, og i år er det tal steget til 34%

Udover Odense Kommune og Børnene I Robotbyen arrangeres sommercampen i samarbejde med Syddansk Universitet og Villum Fonden, og den er sponsoreret af Facebook, Ordbogen.com, Mobile Industrial Robots, Universal Robots og RS Components.

Læs mere om Verdens bedste robotby – Strategi for dannelse og uddannelse i børnehøjde

MitOdense – det, der samler os