Det populære sommerradioprogram Take Off på P4 indtager Storms Pakhus. BLÆST sætter gang i sommerfesten.
Værten Jesper Bæhrenz fra P4, inviterer indenfor til liveradio fra kl. 10.00, hvor han i følgeskab med den folkekære medvært Mette Blomsterberg vil berige jeres øregange med herlig sommerradio.
Det er LIVE RADIO + KONCERT MED BLÆST fredag den 14. Juli kl. 10.00 – 12.00. Helt gratis.
Udover liveradio vil der også være en sprød sommerkoncert med hitgruppen Blæst som sætter gang i festen på pladsen!
BLÆST
Skal man have fat i et af de mest eftertragtede bands på den danske musikscene, så skal man have fat i Blæst. Sommeren over kan de opleves på de helt store festivalscener, og det unge band har endda fået en frygtindgydende ære at åbne Orange Scene på dette års Roskilde Festival. Og har lige spillet til Tinderbox. De fleste kender sangen ‘Juice’, som for alvor fik navnet Blæst til at klæbe sig fast hos danskerne og diverse radiokanaler.
MitOdense – det, der samler os