fbpx

Tredje fase af genåbningen er på plads, til at blive iværksat 8. juni, hvis smitteforholdene tillader det. Det skriver Regeringen i en pressemeddelelse

Følgende må i så fald åbne har Folketingets partier aftalt

  • Kultur og aktiviteter, for eksempel museer, teatre, kunsthaller, biografer og akvarier
  • Udendørs forlystelsesparker
  • Øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg med videre
  • Sommeraktiviteter for børn og unge
  • Offentlig sektor, der er særligt udsat for sagspukler
  • Fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse
  • Voksenuddannelse målrettet ledige, for eksempel AMU og sprogcentre
  • Højskoler med videre
  • Indendørs idræts- og foreningsliv, for eksempel aftenskoler.

Forsamlingsforbuddet hæves til 30-50 personer, og der kommer en udmelding om anbefalinger til bryllupsfester, konfirmationer og lignende.

Der er også mulighed for, at nogle landsdele kan åbne før andre, alt efter hvor udbredt smitten i området er.

Det er endnu uafklaret om der bliver en øget fysisk tilstedeværelse på de offentlige arbejdspladser.

De følgende punkter må stadig vente med at åbne

  • Alle øvrige uddannelser
  • Diskoteker, spillesteder og natteliv
  • Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter med videre, for eksempel fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller
  • Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum 31. august

De fem kriterier for at gennemføre de næste faser er:

  • En offensiv teststrategi med testning både i et sundhedsspor og et samfundsspor, smitteopsporing og isolation af smittede. Der skal gennemføres repræsentativ testning af befolkningen i faste tidsintervaller og ud fra en klar plan.
  • Brug af værnemidler, blandt andet for at beskytte de sårbare grupper
  • Sundhedsmyndighedernes retningslinjer om fysisk afstand
  • Sundhedsmyndighedernes retningslinjer om god hygiejne
  • Undgå superspredning (Omfattende smittespredning, red.)

Før man kan iværksætte fase tre og fase fire vil Statens Serum Instituts ekspertgruppe foretage nye modeelberegninger på baggrund af de nyste smittetal. Der vil ligeledes foretages samfundsøkonomiske vurderinger, fremgår det af partiernes aftale.

MitOdense – det, der samler os