fbpx

I vinterferien 2022 har Ville Vau i H.C. Andersens Hus åbent alle dage 10-17.

Hos H.C. Andersens Hus byder de indenfor til eventyrlig leg i flotte omgivelser og mange muligheder for kreativ udfoldelse i deres smukke atelier.

Kom ind og prøv hvordan seje og flotte kostumer er med til at fuldende din forvandling til konge, kat eller måske en svane. Du kan låne kongens karet og barberens saks, når du fordyber dig i sanseligt samvær med din familie.

I Atelieret kan du øve dig i kreative processer inspireret af H.C. Andersens kunstneriske metode og klippe klistre, så det er en lyst.

De har også et dagsprogram med levende fortælling og spændende workshops. Programmet ser sådan her ud :

Anbefalet for alle børn mellem 2-12 år – i følge med legesyge voksne.

Ville Vau Eventyrlandet

Dagsprogram 12. – 17. februar

11:00 – 11:20
Fortælling

12:00 – 12:30
Workshop:

d. 12.-14.02: ‘Klip og stræk’, – en sjov bevægelsesworkshop for hele familien. Sammen vækker vi papiret til live og bruger vores krop til at forstå H.C. Andersens papirklip.

d. 15.-17.02: ‘Små Eventyr’, – Tag med ud på landet, op på slottet, eller dybt ind i skoven – ingen ved, hvor vi ender, når Ville Vaus formidler lader fantasien flyde og finder på improviserede eventyr.

15:00 – 15:20
Fortælling: Glæd dig til en god historie med stærke og sjove eventyrfigurer, og fordyb dig i oplevelsen sammen med din familie.

Dagsprogram 18. – 20. februar
i ATELIERET

11:00 – 15:00
Workshop
I den kreative workshop “Forundringsæsker” hjælper formidleren med at skabe nye historier ved at dekorere fine små æsker.

Husk du skal købe billet til H.C. Andersens Hus, for at komme i Ville Vau.

Læs mere på https://hcandersenshus.dk/ville-vau/https://hcandersenshus.dk/ville-vau/

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere