Der er lagt op til en aften i fællesskabets, festens og tartelettens tegn, når den udsolgte Odense Tarteletfestival 2025 finder sted lørdag den 20. september i Jyske Bank Arena.

Festivalen er på rekordtid blevet en af Odenses mest populære begivenheder og i år forventes det største rykind nogensinde med hele 2.100 gæster samlet om en ting: kærligheden til den klassiske tartelet. Aftenen byder på intet mindre end 14.500 tarteletter, masser af underholdning, musik og overraskelser.

Vi er enormt stolte af at kunne kalde os værter for verdens største tarteletfest. Det er helt unikt, at så mange mennesker samles for at dele en så ikonisk dansk spise og samtidig skabe en uforglemmelig fest. Det viser, hvor stærk en kulturarv tarteletten har, og hvor meget fællesskab der kan opstå omkring mad.

Arrangør Rasmus Ullehus.

En folkefest i Odense

Odense Tarteletfestival handler ikke kun om mad, men i høj grad også om stemningen. I løbet af aftenen kan gæsterne opleve underholdning på scenen, musik og en god portion sjov og ballade. Hele arrangementet er skabt for at samle folk på tværs af alder og baggrund i en afslappet og folkelig ramme.

Festivalen har de seneste år trukket gæster fra hele landet, og arrangørerne oplever en stigende interesse. Mange vender tilbage år efter år for at være en del af fællesskabet  og nye gæster finder også hurtigt ud af, hvorfor netop tarteletten har fået sin helt egen fest.

 Praktisk information

  • Dato: Lørdag den 20. september 2025
  • Tid: Fra kl. 16.00
  • Sted: Jyske Bank Arena, Odense
  • Deltagere: 2.100
  • Antal tarteletter: 14.500

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere