Efter endnu et år med en overvældende efterspørgsel på billetter, har Odense-festivalen nu udsolgt af partoutbilletter tidligere end nogensinde før – og næsten fem måneder før festivalen finder sted den 25. til 27. juni.
Det slog alle rekorder, da Tinderbox sidste år kunne melde udsolgt af partoutbilletter den 8. februar. Nu er rekorden slået igen.
Det er helt fantastisk, at partoutbilletterne er røget så hurtigt. Vi er så taknemmelige for den store opbakning fra verdens bedste festivalpublikum, og vi gør os umage for at lave en helt fantastisk festival for alle vores trofaste gæster til sommer. Det vidner om, at rigtig mange af vores gæster gerne vil have den fulde festivaloplevelse med, når de kommer på Tinderbox, og det er vi meget glade for. For at imødekomme det, har vi fordelt billetterne lidt anderledes end tidligere år og sat flere partoutbilletter til salg end normalt. Det betyder også, at der er tilsvarende færre 1-dagsbilletter til salg. Vi glæder os til at fortælle mere om årets festival i løbet af foråret.
Festivalchef Brian Nielsen.
Dagsbilletter i salg og mere musik på vej
Tinderbox har de seneste uger offentliggjort en lang række danske og internationale artister til plakaten og fortæller, at de sidste navne til årets musikprogram offentliggøres i løbet af foråret.
Blandt de offentliggjorte navne finder man blandt andre de danske publikumsfavoritter APHACA, Thomas Helmig, Rasmus Seebach og Tobias Rahim og internationale superstjerner som Pitbull, Moby, Charlie Puth, Jamiroquai og The Offspring. Alle artister og de foreløbige dagsprogrammer kan ses på tinderbox.dk.
Tidligt tirsdag morgen blev de sidste 2-dagsbilletter til Tinderbox 2026 også solgt. Der er fortsat et begrænset antal 1-dagsbilletter samt VIP-billetter til salg. Det er desuden muligt at skrive sig på ventelisten til partoutbilletter via tinderbox.dk/billetter og unitedtickets.dk.
Billetter sælges via tinderbox.dk/billetter.
Tinderbox 2026 finder sted i Tusindårsskoven i Odense den 25.-27. juni.
De foreløbigt offentliggjorte artister til Tinderbox 2026 er:
Agents Of Time (Magicbox)
Alessi Rose (UK)
Alesso (Magicbox)
Alex Vargas
Amél (Magicbox)
APHACA
Artigeardit
Ashes of Billy
Berg
Blaue Blume
BOABOA (Magicbox)
Boris Brejcha (Magicbox)
CamelPhat (Magicbox)
Cassian (Magicbox)
Charlie Puth (US)
Chris Avantgarde (Magicbox)
Dogstar (US)
Ely Oaks (Magicbox)
Emil Lange (Magicbox)
Hedegaard (Magicbox)
Jamiroquai (UK)
Jess Glynne (UK)
JOA (Magicbox)
Jonah Blacksmith
Kalaset
Kayak
KIDD
Marten Hørger (Magicbox)
Mesto (Magicbox)
VE/RA (Magicbox)
Miss Monique (Magicbox)
Moby (US)
Orville Peck (US)
ozzy
Pitbull (US)
Rasmus Seebach
Rock Hard Power Spray
Rune Rask B2B Toomanylefthands (Magicbox)
The Brand New Heavies (UK)
The Offspring (US)
Thomas Helmig
Tobias Rahim
Turboweekend
TV-2
URO
Vintage Culture (Magicbox)
White Lies (UK)
wicky
Østen
MitOdense – det, der samler os