Torsdag den 14. maj skal bilister i den vestlige del af Odense væbne sig med lidt ekstra tålmodighed. Det 47. Eventyrløb indtager nemlig området omkring Tusindårsskoven, og det betyder en række vejlukninger og ændringer i trafikken det meste af formiddagen.
Særligt beboere og trafikanter omkring Elsesmindevej, Roesskovsvej, Elmelundsvej, Bavnedamsvej og Sanderumvej kommer til at mærke, at tusindvis af løbere overtager vejene for en stund.
Her bliver der lukket og ændret i trafikken
- Elsesmindevej bliver helt lukket fra klokken 08.00 til 13.00.
- Roesskovsvej – 10 km-ruten passerer her mellem cirka 10.00 og 11.00, hvor vejen bliver ensrettet mod Elmelundsvej.
- Senere bruger 5 km-ruten også strækningen mod Kløvermosevej fra cirka 11.00 til 12.30.
- Elmelundsvej til Fårebjergvej samt Bavnedamsvej bliver helt lukket fra klokken 10.00 til cirka 12.30.
- Sanderumvej bliver ensrettet fra Bavnedamsvej ind mod Sanderum mellem cirka 10.00 og 12.30.
- Falen – Cykelstien lukkes mellem 10.00 og 13.00. Hastigheden sættes samtidig ned til 40 km/t, og cyklister skal benytte vejbanen.
Arrangørerne oplyser, at både Hjemmeværnet og Eventyrløbets egne vejvisere vil være ude langs ruterne for at hjælpe trafikken sikkert igennem.
Næsten 7.000 glade og forventningsfulde deltagere er tilmeldt, og starttiderne er:
Kl. 09.50: 1-mile
Kl. 10.00: Børneløbet
Kl. 10.30: 10 km løb
Kl. 11.15: 5 km løb
Kl. 11.30: 5 km gå
Nyhed: 2 scener
Der er i år etableret 2 scener i Tusindårsskoven.
Børnescenen får besøg af Hr. Skæg kl. 12.00 og Voksenscenen åbner med et brag af en koncert med TV2 Jam kl. 14.00
En eventyrlig dag venter alle børn
Knap 12.000 tilmeldte glade børn kan se frem til en spændende rute fyldt med eventyr.
Den 2,4 km rute snor sig gennem Friluftsbadet og skovene der omkranser pladsen i Tusindårsskoven.
Hvis du vil følge stemningen uden selv at sidde fast bag et hav af løbere, så har Eventyrløbet takeover på MitOdenses Instagram under hele dagen, hvor der bliver delt glimt fra ruterne, stemningen og livet midt i løbefesten.
MitOdense – det, der samler os