fbpx

Lær dig selv at kende på vidt forskellige måder. To spændende events i Odense kommer helt ind under huden på dig. AOF Odense får besøg af Stephanie Fabrin og Svend Brinkmann.

Styrk dit selvværd, Odense

Vores selvværd er alfa omega for alt i vores liv. Selvværd påvirker vores humør, relationer, reaktioner, tanker, selvforståelse, selv­for­tæl­lin­ger….

Måske kender du det med, at du lige er kommet hjem fra en venindes fødselsdag. Og i det sekund du træder ind i din lejlighed, starter det. Tankerne. De kører med 100 km/t. “Hvorfor sagde du dog det?”, “Ej du grinte alt alt for højt”, “De andre må virkelig tænke, du er mærkelig”.

Jeg kender det. Den indre kritiker går fuldstændig amok, og hammeren kan næsten ikke slå hårdt nok.

Netop det kan være et tegn på lavt selvværd. Men livet kan blive meget hårdt, når vi er vores egen største kritiker. Forestil dig i stedet, hvis du kunne møde dig selv med mildhed og forståelse.

Netop det er hvad vi skal lære på selv­værds­hol­det. Her nørder vi selvværd og undersøger hvad der er på spil i os hver især. Vi skal lære os selv bedre at kende, og vi skal blive mere opmærksomme på, hvad der påvirker os. Vi skal lave konkrete øvelser og blive introduceret til forskellige teorier og empiri, der kan gøre os endnu klogere på os selv.

Og så får du et nyt fællesskab med andre ligesindede.

Hvis du har lyst til at lære dig selv bedre at kende, og blive klogere på dine egne mønstre, strategier og selv­for­tæl­lin­ger, så er selv­værds­for­lø­bet for dig.

Journalist og psykologi-studerende Stephanie Fabrin

Mandag 3. marts, 2025, Kvæghuset, Rugårdsvej 7, 5000 Odense C. Mandag, 17:00 – 18:50. 20 lektioner, 10 mødegange.

Find kursus her

Hvad er lykken og det gode liv?

Svend Brinkmann 29. april 2025 på Magasinet.

Mennesker har formentlig altid reflekteret over, hvad lykken er: Er lykken at leve op til normer for et ærefuldt liv? At opleve mest muligt inden det er for sent? Eller at udleve sit fulde potentiale?

Mange har historisk kæmpet for retten til at være lykkelig, men i de senere år er ideen om lykken imidlertid ved at skifte fra at være en ret og til at blive en pligt. For det lykkelige menneske er et produktivt menneske, og der ansættes derfor Chief Happiness Officers i virksomheder, og nationer brander sig på internationale lykke-indexer. Lykken er blevet en pligt, som den enkelte selv har ansvar for at skabe. Det lyder næsten helt ulykkeligt!

Med udgangspunkt i sine bøger om lykken og det gode liv undersøger Svend Brinkmann i dette foredrag lykkens væsen – både historisk og i det nuværende, lyk­ke­fo­ku­se­re­de samfund – og spørger, hvad vi kan gøre for egen og andres lykke.

Find billetter her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere