Der bliver ikke kun skruet op for musikken, når Tinderbox vender tilbage til Odense den 25.-27. juni. Festivalen har netop løftet sløret for årets madprogram.
Publikumsfavoritterne vender selvfølgelig tilbage. Det betyder, at gæster igen kan sætte tænderne i alt fra pizza, burgere og sushi til flæskestegssandwich, pandekager, is og et hav af asiatiske og mellemøstlige retter. Der vil også være masser af vegetariske, veganske og glutenfri muligheder rundt på pladsen.
Men i år får festivalen også et ekstra drys luksus.
Kaviar, østers og champagne i Moonshine
I det udvidede Moonshine-område introducerer Tinderbox nemlig den nye bod Laugets Fisk, som kommer med en mere eksklusiv festivalmenu. Her kan gæster blandt andet finde lobster rolls, tuna melt sandwiches, østers og kaviar serveret med champagne.
Ifølge Tinderbox’ Food Manager, Lisbet Foged, er ambitionen at løfte madoplevelsen endnu mere i år.
Samtidig byder festivalen på flere nye madkoncepter. Blandt nyhederne er blandt andet en mexicansk bod med chili-retter, en afghansk bod med nationale specialiteter samt nye boder ved Magicbox med fish burgers og chicken gyros.
Lokale favoritter fra Storms Pakhus rykker ind på festivalen
Odenseanske festivalgæster kan også glæde sig til at møde kendte ansigter fra Storms Pakhus.
Blandt de lokale aktører finder man blandt andet Vorfor Vaffel med søde fristelser og Rocky Rooster, der kommer med fried chicken-retter til de sultne festivalgæster.
Tinderbox beskriver selv årets madunivers som både overraskende og bredt favnende, og hvis man spørger de fleste festivalgængere, er det nok meget passende. For nogle går festivalen op i headlinere. Andre jagter den perfekte burger klokken halv to om natten.
Og ærligt? En lobster roll i hånden og bas fra Magicbox i brystkassen lyder ikke som den værste måde at starte sommeren på.
Alle årets madboder er:
- Allô (V, VG, GF)
- Aloha Bowls (V, VG, VG)
- Awasana (V, VG, GF)
- Burger Anarchy (V, GF)
- Falaflen (V, VG, Glutenfri)
- Fish&Chips (V, VG)
- Flæskestegssandwich (GF)
- Fru Lund Bageri (GF)
- Gastro Toast (V, VG)
- Gooodis (V, VG, GF)
- Gyros (V)
- Gyros Heroes (V)
- Hafla Burger (V)
- Il Gusto (V, VG)
- Lakelands (V)
- Laugets Fisk
- Lula Rolls
- Mads & Mikkel, Den Lune Pandekagebod (V, VG, GF)
- Mauritz (V)
- Mexikansk Mad (VG, VG)
- Moe’s Taco (V, VG, GF)
- Mother’s Street Food (V)
- Mr. Phanhouse (V, VG, GF)
- My Döner (Glutenfrit)
- Nelles Kaffe
- Niro Sushi (V, VG, GF)
- Oles Gård (V)
- Paprika (V, VG, GF)
- Pizza Boys (V)
- Restaurant Tusindårsskoven (V)
- Rocky Rooster (VG)
- Snack Dogs (V)
- Pulled BBQ Burgers
- Thai Food (V)
- The Fish Project
- Timm Vladimirs Køkken (V, VG)
- Twister Shawarma (V, GF)
- Vorfor Vaffel
- Warpigs (V)
- Yazzys Pita (V)
V: Mulighed for vegetarisk
VG: Mulighed for vegansk
GF: Mulighed for glutenfri
MitOdense – det, der samler os