De sidste to år har Smagløse Café i Odense været centrum for et hemmeligt kunstprojekt, skabt af kunstneren Ziggy Ringmann Ussing Christensen – nu afsløres det.
Ti unikke værker har taget form på caféens vægge, skjult bag eksisterende malerier og rammer. Den 8. februar klokken 14 vil værkerne endelig blive afsløret ved en fernisering, der markerer afslutningen på det to år lange projekt.
Ziggys værker, der er skabt specifikt til caféens unikke atmosfære, udforsker det absurde og smagløse i både motiv og udtryk. Med en stærk tilknytning til ekspressionisme og selvrefleksion, kanaliserer de en udstilling der forsøger at vise Den Smagløse Café som det kreative frirum som det er for dem.
Den Smagløse Café, som er kendt for sin aktive og mangfoldige atmosfære, er det perfekte rum for dette projekt, der skaber en forbindelse mellem kunst og sted. Den afslørende fernisering giver publikum en unik chance for at opleve værkerne som en samlet begivenhed. Malerierne vil senere kun være delvist til at se. Og vil være synlige på rotation.
Smagløse Café er kendt for at tiltrække en bred skare af gæster, og projektet er en hyldest til dette mangfoldige fællesskab. Kunstværkerne vil stå som en del af caféens hverdag fremover.Der vil derudover være mulighed for et glas bobler og en indsigt, ind i Ziggy’s tankeprocesser, motivation og fremgangsmåde.
Kom og vær en del af denne unikke kunstoplevelse, og lad dig overraske og inspirere af Ziggy’s verden, hvor kaos og kreativitet mødes
MitOdense – det, der samler os