Sceneknus er noget, vi giver til hinanden. Det er noget, scenekunst giver dig. Teater Momentum siger det helt simpelt, men giver dig alligevel en avanceret oplevelse.
Alene optakten til en aften hos Teater Momentum – gåturen gennem byen eller Munke Mose starter visuelt flot med udsigt mod Munke Mose set fra Teater Momentum.
Spændende forestilling i maj
Brighton Boys er en tragisk komedie fortalt gennem contemporary dans og fysisk teater, skrevet og instrueret af Marie Keiser-Nielsen. Oplev danserne i Det Fynske Dansekompagni som skæggede arbejdsmænd i fortællingen om meningsløst arbejde, fredagsfester og forbudt kærlighed, i længslen efter samhørighed.
Forestillingen spiller d. 26.-28. Maj på Teater Momentum.
Brighton Boys er den tredje turneforestilling produceret af Det Fynske Dansekompagni, der er et kunstnerkollektiv af dansere og koreografer opstået i 2019. Kompagniet er aktør i det Odenseanske kulturliv, og skaber foruden scenekunst også workshops og events indenfor dans og fysisk teater.
Forestillingen er med engelsk tale.
Genre: Dans
Varighed: 45 min.
Medvirkende:
Det Fynske Dansekompagni
Koreografi:
Marie Keiser-Nielsen
Producent:
Det Fynske Dansekompagni
Forestillingen er lavet med støtte fra:
Odense Kommune kulturpuljen, Øernes Kunstfond, BUPL, Fehrs Fond, Dansk Skuespillerforbund og Knud Højgaards fond.
MitOdense – det, der samler os