Nu har du muligheden for at fortælle om det, du finder bedst om Odense og hvad du laver.
Tilmelding til MitOdense Instagram åbnes hvert halve år og takeovers bookes ind. Der er åbne for tilmelding til efteråret 2020 nu og frem til 1. juli.
Send en mail til kontakt@mitodense.dk
- Fortæl lidt om dig selv
- Hvorfor vil du gerne have takeover på MitOdense IG
- Hvad vil du gerne fortælle om
- Hvilken uge vil du helst have
Alle kan søge om takeover i en uge. Ens for alle er, at vi følger en eller flere personer i en uge. Det kan være du har en fritidsbeskæftigelse, du gerne vil dele. Måske er det dit arbejde, du vil fortælle om. Det kan være naturen i Odense. Det kan være om sport i Odense. Alt er i spil. Det skal blot handle om inspiration og oplevelser. Ikke salg.
I 7 år har over 350 Odenseanere fortalt deres historie via MitOdense Instagram. Her har vi fulgt alle mulige personer fra Odense, lige fra borgmesteren til jordmoderen fra Korup til studerende på SDU. Fælles for alle er den personlige historie og indblik i andres måde at leve og bruge Odense samt Fyn på.
Odense er vores samlingspunkt, men vi stikker også snuden indenfor på Fyn. Fyn har en stor betydning for os Odenseanere, og vi tager ofte på besøg rundt om på Fyn.
I år har vi faktisk også været i Spanien, hvor vi fulgte Odenseanske Anja i hendes mobilehome. Her fik vi vist en anden måde at leve og arbejde på.
Søg om takeover på MitOdense Instagram. Det skal handle om inspiration og oplevelser for Odenseanere og Fynboer.
Profilen har du fra mandag morgen kl. 6.00 til lørdag kl. 23.59. Der medfølger en guide, hvor forskellige anbefalinger gives til f.eks. antal opslag eller brug af #MitOdense eller story.
De bedste historier om Odense, dem laver vi sammen.
MitOdense – det, der samler os