fbpx

Det gode øl indtager Odense. Øllets Dag er Danske Ølentusiasters landsdækkende fejring af øllets mangfoldighed.

Lørdag den 3. september 2022 KL. 11.00 TIL 16.00.

Øl er mere end bare øl. Øl er kultur. Øl er en tradition. Og øllet samler mennesker. Lørdag den 3. september kan man smage og opleve øllets mange facetter i det centrale Odense

Fra Gården bag H.J. Hansen i øst, via Bar Malt, Den smagløse, Tipsy toad, m.f. til Kick Off Sportspub i vest,, fra Sir Club i Nord og til Carlsens Kvarter og Anarkist i syd. 

Hovedvægten er på Flakhaven

Odense centrum er rammen for en hyggelig dag med godt samvær, gode smagsprøver og spændende oplevelser. Tør du prøve at smage en ny øl?, siger Thomas Madsen, lokalformand for Danske Ølentusiaster Odense. 

I Odense har vi en god tradition for at fejre Øllets Dag. På dagen sætter vi fokus på øl og ølkultur, og får hele byen til at syde med øl-aktiviteter. 

Der vil blive solgt pogram, smageglas og poletter der kan byttes til smagsprøver. Salgssteder: Flakhaven – Kick Off Sportspub – H.J.Hansens gård    

Mindst 200 forskellige øl kan smages rundt omkring i byen. 

Øllets Dag blev indstiftet af Danske Ølentusiaster i 2003, som Den Danske Øldag. De to første år foregik aktiviteterne på foreningens stiftelsesdag den 5. september. Fra 2005 har navnet været Øllets Dag og er af praktiske hensyn flyttet datomæssigt til den første lørdag i september.

Øllets Dag har sin egen side, hvor øl-arrangementer over hele landet samles. Både de, der hører under Danske Ølentusiaster, men også uafhængige arrangementer i butikker, på barer, bryggerier og hos bryggere. 

SE MERE PÅ ØLLETSDAG.DK

Danske Ølentusiaster er en uafhængig forbrugerorganisation med omkring 7.800 medlemmer fordelt på 52 lokalafdelinger, der siden stiftelsen i 1998 har arbejdet for udbredelsen af og kendskabet til kvalitetsøl og ølkultur.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere