fbpx

Danmarks største rapgruppe Suspekt kommer forbi Moby Disc i Odense og signerer det nye album “Ancient Aliens”!

Suspekt kommer til Moby Disc onsdag den 27. september kl. 16.00 – 17.30.

Moby Disc afspiller naturligvis albummet imens Suspekt signerer, og de byder også på lidt godt til ganen samt mere, mens I venter.

– Royal Unibrew/Albani giver gratis øl og vand til gæsterne.

– Deres næsten-naboer fra Bodegaen uddeler drinksbilletter.

– Gratis plakater til de hurtigste, der køber det nye album.

Suspekt har lige afholdt en kæmpe koncert i Parken overfor et publikum med over 46.000 mennesker. Nu kommer de til Odense – så snyd ikke dig selv for den oplevelse.

OM DET NYE ALBUM “ANCIENT ALIENS”
Tre år imellem hvert Suspekt album har været det gyldne tal hver eneste gang. Tre år hvor tiden er blevet brugt på at indsamle inspiration, oplevelser og nye energier, der hver eneste gang har været fundamentet for at skabe nyt og rykke både egne og modtagerens forventninger. Et fundament der også er gennemgående for det ottende skud på stammen.

Det har været endnu en rejse, hvor vi har stræbt efter kunsten i dets reneste form. Hvor vi har forsøgt at lave et tidløst værk, som ikke sigter efter hitlisten, men giver rum og plads til historierne. Jeg håber at folk vil lytte til musikken og se den som værende progressiv, nysgerrig og udfordrende.

Andreas Bai Duelund

Hvis du vil være sikker på et eksemplar af Suspekts nye album, så anbefaler de at forudbestille din CD eller LP her.
(Vælg afhentning i Odense, så ligger der et eksemplar klar når du kommer)

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere