Efter nogle ugers vinterlukning, er Storms Pakhus tilbage med et brag af en fest med gratis koncert samt masser af andre fede tilbud.
Efter et lille hvil og nogle nye tiltag i huset er Storms Pakhus atter klar til at byde indenfor til et gedigent brag af en åbningsfest d. 20. og 21. januar. Bl.a. byder de på en GRATIS åbningskoncert med Roben & Knud d. 21. januar.
De kickstarter en ny sæson i Pakhuset, hvor du kan skråle med på clubklassiskere som ”Glemmer Dig Aldrig” og ”Dybt Vand” når de inviterer hitsnedkerne fra Svenstrup & Vendelboe til at sætte fut i pakuset.
Storms Pakhus spytter yderligere i festkassen med forskellige DJ’s i løbet af dagen og en gratis surprise eller måske to.
TIDSPLAN FREDAG DEN 20. JANUAR
16.00: FORSKELLIGE DJ’s
21.00: SVENSTRUP & VENDELBOE LIVE
22:00: KÆMPE EFTERFEST
Skrål med om lørdagen på kultklassikere som ”Tine Pingvin”, ”Hej lille tulipan” og ”Uranhjorten” når Storms Pakhus inviterer de geniale drenge fra Roben & Knud til at sætte fut i pakhuset.
TIDSPLAN LØRDAG DEN 21. JANUAR
16.00: DJ
21.00: ROBEN & KNUD LIVE
22:00: KÆMPE EFTERFEST
Søndag er børnenes dag. Det betyder gratis balloner, donut værksted og perleplader i lange baner og helt GRATIS.
Fra kl.11.00-15.00 byder Storms Pakhus indenfor i hal 3, hvor der kan pyntes donuts med lækkert krymmel og flot glasur. Der er 1-2 donut pr. barn.
Derudover kan børnene også lave perleplader i alverdens farver og afskygninger – det er kun fantasien, der sætter grænserne og man kan lave så mange man vil, da der er uanede mængder af perler.
Ingen åbningsweekend uden balloner. Derfor er der naturligvis en ballon til hvert barn.
Vi ses til et brag af en åbningsfest hos Storms Pakhus.
MitOdense – det, der samler os