fbpx

De har fået to nye madboder, bygget et helt nyt legeområde til børn og forberedt et åbningsprogram fra onsdag den 16. februar til søndag den 20. februar, så vinterferien skal nok blive sjov.

Det er som du kender det – masser af street food og voldsomt meget hygget.

To nye madboder

De to søstre Anne og Maria er klar med en grøn madbod i Pakhuset: Chopped.

Konceptet byder kort og godt på gennemtænkte salatmåltider, som mætter. Menuen vil følge tilgængelige råvarer gennem de fire årstider – og der vil være noget til vegetaren, kødspiserne, veganeren og alt derimellem. 

Umashi Street Food er ligeledes klar til at give dig en helt sublim oplevelse.

Legeområde

Storms Pakhus har fået et helt nyt legeområde til børn. Du finder legeområdet i hal 3. Det er en legeplads med sikkerhedsunderlag, hvor børn kan lege, lære og grine alene og sammen, mens de voksne nyder stemningen, maden og atmosfæren i Pakhuset.

De indvier det nye lege- og familieområde med et program fyldt med balloner, leg, sang og dans.

Børnenes åbningsfest
Onsdag den 16. februar kl. 11.00 – 17.00

Program:
Kl. 11.00: De deler gratis balloner ud til alle børn
Kl. 11.00: Gratis perleværksted for børn og barnlige sjæle
Kl. 14.00: Få en gratis glimmer-tattoo
Kl. 16.00: Sange og fortællinger med Katrine Bille fra Ramasjang

Gratis åbningskoncert med Back to Back
Fredag den 18. februar kl. 20.00

De kickstarter bl.a. en ny sæson i Pakhuset med en koncert, hvor du kan skråle med på “Jonathan” og “En Som Dig” sammen med Nis Bøgvad og Morten Remar fra Back to Back.

Program
Kl. 16.00: DJ
Kl. 20.00: Livemusik med Back to Back
Kl. 21.00: Dj med efterfest

Udover koncerten med Back to Back kan du komme til Storms Afterdark med Yo Johnny & Johnson, champagne-yoga, gratis åbningsbar og meget mere.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere