fbpx

Lørdag den 2. juli 2022 vil Storebæltsbroen være lukket for trafikanter i begge retninger mellem kl. 13 og 18, og det anbefales, at du, så vidt muligt, kører i dagene før eller efter.

I tidsrummet kommer Tour de France feltet fra Sjælland mod Fyn og Nyborg. Derfor er Storebæltsbroen lukket.

Vær opmærksom på, at motorvejene, der fører til Storebæltsbroen, kan blive spærret allerede fra kl. 12.30 af hensyn til trafiksikkerheden. Motorvejene spærres ved Nyborg V og ved Slagelse V.

Er det ikke muligt for dig at finde alternative rejsedage, kan du orientere dig om trafikken på Vejdirektoratets trafikkort.

Togtrafikken bliver ikke berørt af den midlertidige lukning og færgerne Molslinjen og Langelandslinjen er alternative ruter på dagen. Der forventes meget trafik på de alternative ruter i dagene op til Tour de France – Hold dig orienteret hos DSB og færgeselskaberne.

I Le Grand Départs pressemeddelelse kan du læse meget mere om alle tre etaper og deres betydning for trafikken. Læs den her på storebaelt.dk/tourdefrance-2022

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere