fbpx

Der er stadig to måneder til 2024, men der er bestemt noget at glæde sig til. Store musikalsk øjeblikke venter nemlig i Odense. Her er et udpluk.

Bruce Springsteen and E Street Band

“The Boss” live på Dyreskuepladsen i Odense til næste sommer.

Det bliver med hits som “Born in the U.S.A”, “Dancing In The Dark” og “The River”, at pladsen kommer til at rocke og emme af musikalsk eufori.

Den 9. juli 2024.

HUGORM arena-tour

En HUGORM kan åbenbart lide af vokseværk. Trioen med Simon Kvamm i front er i hvert fald ved at manifestere sig som en alvorlig spiller i dansk musikliv. I efteråret 2024 kan du opleve HUGORM live i Jyske Bank Arena.

Den 14. november 2024

MALTE EBERT: GENNEMSNITSDANSKER
Danmarksturné

I 2024 er Malte Ebert klar med et nyt show, hvor han endnu engang blander sine talenter indenfor skuespil, musik og gode historier – og denne gang er det os alle sammen der kommer under luppen…. ”Gennemsnitsdansker” får premiere til efteråret 2024 og besøger hele Danmark. Det kan du opleve i ODEON.

Den 18. oktober 2024

Karl William på forårstour 2024

Karl William er en af de stærkeste stemmer i dansk popmusik, og han har aldrig været bange for at udforske nye forskellige genrer inden for popmusikken. Med en enorm trang til igen at skabe nye minder sammen med publikum, annonceres der nu en forårstour i 2024. Han kan opleves på Posten.

Den 30. maj 2024.

Sanne Salomonsen tager på eksklusiv albumturné

Til april kan du opleve Sanne Salomonsen når hun spiller seks eksklusive koncerter med sit store gennembrudsalbum ¨Sanne¨ fra start til slut. Sanne vil til koncerterne blive akkompagneret af The Antonelli Orchestra. Find Sanne på ODEON.

Den 20. april 2024

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere