Generator Festival tilføjer endnu 6 artister til programmet. Martin Jensen og GOBS er med i puljen til Odenses største studiestartsfest
Den 8. – 9. september 2023 byder Generator Festival atter velkommen til et brag af en fest, når Odenses gader danner rammerne for Generator.
De næste navne på programmet er:
Martin Jensen, Gobs, Svea S, Maximillian, Carl Knast og Kalaset. Disse seks brandvarme danske artister kommer i kølvandet på de allerede offentliggjorte navne: Kesi, Hjalmer, Prisma, Elba og Jaxstyle.
Billetterne er i salg allerede nu via www.generatorfestival.dk
Praktisk info:
Generator er Odenses største studiestartsfest, som afholdes i samarbejde med Albani og Odense Kommune. Festivalen finder sted den 8. og 9. september 2023 i hjertet af Odense. Festivalen er en fejring af studiestarten og byens studerende med musik og en stor to-dages gadefest. Der kommer til at være koncerter på i alt to scener i Odense centrum.
Generator har mange flere fede ting i vente. Så følg med på deres hjemmeside eller sociale medier, for at være de første til at få tilbud, flere informationer og offentliggørelse af nye artister.
Du kan også være heldig at møde Generator i de odenseanske gader og parker sommeren over, hvor de laver små happenings.
Bag Generator står foreningen We Celebrate Odense, som består af Studenterhus Odense, Musikhuset Posten og Slagteriet.
MitOdense – det, der samler os