fbpx

Sting gæster Heartland 2023! Det 17 dobbelte Grammy Award-vindende ikon vil optræde med sine mest elskede hits på næste års festival.

I løbet af sin imponerende karriere med både The Police og som solokunstner har Sting udviklet sig til en af verdens mest markante kunstnere med et stort katalog af uforglemmelige sange som “Englishman in New York”, “Every Breath You Take”, “Roxanne” og “Message in A Bottle”, som han vil fremføre, når han indtager scenen torsdag den 8. juni.

Sting er en af de bedst sælgende artister nogensinde og har modtaget utallige priser og hæder i løbet af karrieren inklusiv 17 Grammys, en Golden Globe, en Emmy, tre Brit Awards, en stjerne på Hollywood Walk of Fame, optagelse i både Songwriters og Rock and Roll Hall Of Fame. Han har desuden været nomineret til fire Oscars for bedste originale sang. Det er med andre ord en vaskeægte legende, der gæster Heartland til sommer.

Der venter allerede et super spændende program til Heartland Festival 2023. Læs mere og find billetter her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere