fbpx

De nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at den sæsonkorrigerede ledighed i juni 2022 er 3.154 fuldtidspersoner. Det svarer til 3,2 % af arbejdsstyrken i Odense Kommune.

De nye tal betyder, at ledighedsprocenten i Odense er steget fra 3,0 % i maj til 3,2 % i juni 2022.

For hele landet er ledighedsprocenten i juni 2022 2,5 %, hvilket er uændret i forhold til maj 2022

Det ærgrer mig, at ledigheden nu stiger igen. Det understreger blot, at vi hele tiden skal stå på tæer for at få så mange odenseanere som muligt i job – ikke mindst i en tid, hvor stigende renter, inflation, høje priser på fødevarer og krig i Ukraine kaster mørke skygger over fremtiden. Det kræver et langt sejt træk, hvor vi skal blive ved med at prioritere vores stærke kontakt til de lokale virksomheder, og så skal vi have flere ikke-vestlige i job.

Beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt.

Odense indtager en 10. plads i ledighedsplaceringen i juni 2022. Dvs. Odense har landets 10. højeste ledighedsprocent. I maj 2022 havde Odense landets 11. højeste ledighedsprocent.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere