Søndage i august inviterer Odense Aafart til lækker kage som nydes ombord på båden, mens oplevelsen akkompagneres af musik fra fantastiske musikere.
Findes der noget bedre end kage og god musik? Så skulle det da lige være at tilføje en af Odenses smukkeste udsigter oveni. Det er lige præcis, hvad Odense Aafart har gjort, når der hver søndag i august inviteres til kage og sprøde toner.
Ombord på båden får gæsterne en masse fine små kager, som er perfekte til dem, som har en sød tand. Imens gæsterne kan nyde de udsøgte kager, vil der være underholdning af enten Frank & Jonas eller Møller & Uhrnfeldt Duo.
Det er altid fedt, når vi kan tilbyde vores gæster noget anderledes og hyggeligt, som for eksempel kage og sprøde toner.
Eva Pasgaard, direktør Odense Aafart
Frank & Jonas kan I opleve søndag den 8. og 29. august. Duoen er allerede kendt i Odense, hvor man bl.a. har kunne opleve dem på Amy´s vinbar og Musik ved Bøgen, og i folkemunde er de også kendt som Rockgud & Superstjerne. Frank & Jonas har en unik musikalsk kemi og et lækkert repertoire af kendte hits, på både dansk og engelsk.
Søndag den 15. og 22. august spiller pianisten Anders Møller og sangerinden Mette Uhrnfeldt. Der er garanteret en hyggelig sejltur med repertoire af fantastisk pop og rock sange, som får dig til både at mindes gode stunder og drømme nye drømme. Oftest kan de nydes på Café Olivia i Odense men i august kan du altså nu også sejle en tur med dem åen og synge med på sange du husker og sange du havde glemt.
Praktisk info:
Arrangementet foregår 8. + 15. + 22. + 29. august fra kl. 13-14
Pris pr billet 135 kr inkl, sejltur, musik, kaffe/te og kage
Læs mere og køb billet her
MitOdense – det, der samler os
