Sommerferien behøver ikke koste en formue. I juli måned kan børn få adgang til en række oplevelser, aktiviteter og små lækkerier i og omkring Rosengårdcentret med den populære sommerferiebillet.

For blot 50 kroner får børn op til 12 år adgang til 10 forskellige oplevelser med en samlet værdi på mere end 400 kroner.

Blandt andet kan børnene glæde sig til pixelperler, sæbebobler, slushice, is, pomfritter, små gaver og en gratis børnebillet til GoMonkey klatrepark ved køb af en voksenbillet.

Men sommerferiebilletten handler ikke kun om sjove oplevelser i ferien.

Støtter gode formål

Når du køber en sommerferiebillet, er du samtidig med til at støtte en række organisationer og lokale initiativer. Overskuddet går blandt andet til Red Barnet, Børns Voksenvenner Odense, Legeheltene, Julemærkehjemmene og et lokalt krisecenter.

Billetterne kan bruges fra 1. til 31. juli 2026 og købes i Informationen i Rosengårdcentret samt hos Bilka, IKEA, Fætter BR og BabySam i Odense.
Der er et begrænset antal billetter til salg.

Det får børnene med sommerferiebilletten

Sommerferiebilletten giver adgang til:

  • Pixelperler fra Panduro
  • Slushice fra Føtex
  • Valgfrit legetøj hos Kids Coolshop
  • Sæbebobler fra Fætter BR
  • Is og vokskridt fra IKEA
  • Skattejagt med præmie i Bilka
  • Børnepomfritter i Bilka Bistro
  • Valgfri gave fra BabySam
  • Gratis børnebillet til GoMonkey ved betalende voksen

Med andre ord er der lagt op til masser af små ferieoplevelser for børnene, mens familien kan tage på sommerudflugt i Rosengårdcentret og området omkring centret.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere