fbpx

Heartland Festival 2025 er netop rundet af efter en solrig og stemningsfuld weekend ved Egeskov Slot – og hvilken afslutning det blev! Festivalen satte ny publikumsrekord med 28.000 gæster, og især lørdag trak fulde huse med en totalt udsolgt dag i det fynske sommervejr.

Med et stærkt program, der spændte fra internationale musiknavne til tankevækkende talks og kulinariske oplevelser, blev festivalpladsen fyldt med liv, smil og festivalstemning i verdensklasse.

Med ny publikumsrekord med 28.000 gæster og en totalt udsolgt lørdag i solskinnet, står Heartland 2025 tilbage som en af de bedste udgaver af festivalen. Vejrguderne var med os hele weekenden, og vi vil gerne sige en kæmpe tak til vores vidunderlige gæster for en magisk weekend. Vi glæder os allerede til sammen med vores partnere at byde velkommen til Heartland næste år, hvor vi kan fejre 10-års jubilæum. Af hjertet tak for i år!
Festivaldirektør Ulrik Ørum-Petersen

10-års jubilæum venter i 2026

Næste års udgave af Heartland bliver en ganske særlig én af slagsen, når festivalen markerer sit 10-års jubilæum. Allerede nu er datoerne på plads: Heartland 2026 finder sted den 18.–20. juni 2026.

Er du en af dem, der allerede længes tilbage til Egeskovs grønne omgivelser, så er der gode nyheder:
Et begrænset antal Heartfelt-billetter går i salg mandag den 16. juni kl. 10.00 på heartlandfestival.dk.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere