fbpx

Odense Havn er stedet hvor tingene sker og stedet har fået mere og mere fokus i storbyen Odense. Seneste nyt er at Danmarks første ”Sejl forbi og hent fadøl” er ankommet til bolværket ved Møllekajen.

Ikke Drive Thru, men Sail Thru
De travle folk hos det populære Small Craft Distillery and Brewery, har kreativt udnyttet tiden under lockdown og udtænkt
en ny plan for de sejlende. Specielt efter GoBoat, er kommet til Odense er antallet af de små fartøjer steget i intensitet i den indre
havn. Flere har været smarte og fundet ud af at det gode Craft Beer er nemt at finde, ved at lægge båden til og kravlet op langs
bolværket og dermed hentet friske fadøl til gutterne til at nyde påvandet.

Brug Klokkeværket for fadøl
Direktør ved Small Craft Distillery and Brewery, Claus Rosensparre, PhD. udtaler: “De sidste to års udvikling har været vilde ved Odense Havn. Da vi kom i 2019 var der helt stille, nu summer det af liv og glade gæster. Flere og flere har efterspurgt at man kan lægge båden til og hente fadøl. Nu har vi gjort det nemt og sat en Skibsklokke op og et skilt ”Brug Klokkeværket for fadøl” så kommer vi ud for takeaway bestilling.
Nemt for alle at forstå budskabet, griner direktøren.

Gratis Craft Pils til alle sejlende gæster
Hver åbningsdag, kan alle gående gæster hente en gratis craft pils mellem 16.00-17.00 men tilbuddet glæder nu også de sejlende som nu nemt kan hente en gratis craft pils. Men husk for den som betjener et fartøj er alkohol den begrænsende faktor og dermed opfordrer vi til at I passer godt jer selv og andre.

MitOdense – det, der samler os