fbpx

Myterne danner grundlaget for den horror, vi kender – og derfor hylder Odense Hovedbibliotek myter til Skrækfest 2023.

Vi skal helt tilbage til begyndelsen. Vi dykker dybt ned i det, der var med til at forme den horror, vi alle elsker.

Odense Hovedbibliotek

Odense Skrækfest er fra den 2.-4. februar 2023

Det er svært at forestille sig horror uden myter – og myterne fortsætter med både at fascinere og inspirere. Vi har alle et forhold til myterne – og vampyren er f.eks. en af dem, der har bidt sig fast hos os. Det vrimler med vampyrer i film, computerspil og i litteraturen – og selvom mange forbinder den originale vampyrmyte med Bram Stokers ”Dracula,” så stammer de første myter omkring vampyren, som den levende døde, der drikker blod, fra 1700-tallets europæiske folkemyter.

Det er selvfølgelig ikke kun vampyrmyten, du skal se nærmere på. Både fredag og lørdag er der hekse på programmet. Fredag åbnes nemlig med et fortryllende foredrag omkring heksen som horror af Maria Østerby, der er museumsinspektør ved HEX! Museum of Witch Hunt. Hekse blev forbundet med sort magi, djævlepagte og ondskab, og det kommer vi helt tæt på. I middelalderen mente man, at heksen var i ledtog med Djævelen, hvilket resulterede i de forfærdelige heksebrændinger – men heksen har fået en uprising i vores moderne tid. 

Foredragsholder

Lørdag leverer forfatter Rikke Schubart med sit foredrag om den moderne heks et mere nutidigt blik på hekse.

Du kender sikkert til mange af de nordiske myter – men har du hørt om Japans myter? Deres folkesagn er nemlig fyldt med monstre og dæmoner, og dem kan du blive klogere på, når Britta Weber-Lauridsen holder foredrag om den japanske horror.

Hvad er det egentlig, der fascinerer os ved horror? Hvad er det, der drager os sådan? Det ligger der en hel videnskab bag, som horrorforsker Mathias Clasen fortæller nærmere om i sit foredrag om videnskaben bag skræk og rædslen.

Zombierne kommer

Der er selvfølgelig ikke kun foredrag på programmet. Når du har fyldt din hjerne med så meget viden, at den ville være guf for en zombie, der måske kunne komme forbi, skal du opleve, hvad Skrækfest ellers har at byde på. For andet år i træk er Skrækfests stolte af deres samarbejde med Dark Market. Markedet vrimler med alt fra musik indenfor subgenrerne goth, industrial, EBM og meget mere. Der er litteratur indenfor det sære og bizarre, smykker, tøj, kunst og alt mellem himmel og (gravens) jord.

Synes du ikke, at det er uhyggeligt nok? Så tag VR brillerne på og oplev horror helt tæt på. Odense Hovedbibliotek lover også, at der er masser af horrorfilm, der nok skal give dig gåsehud – både dem, du nok allerede har hørt om, men også noget frisk blod.

Du kan godt glæde dig til årets Skrækfest program. Det bliver mytisk.

PROGRAM SKRÆKFEST 2023

Torsdag d. 2. februar

Kl. 18.00 – 20.00 Italiensk B Horror // Davide Rota, italiensk journalist

Kl. 18.00 – 22.00 Horror Brætspilsklub

Fredag d. 3. februar

Kl. 15.30 – 16.15 Heksen som horror // Maria Østerby, museumsinspektør ved HEX! Museum of Witch Hunt og PhD i historie

Kl. 16.30 – 17.30 Odense Filmværksted præsenterer

Kl. 17.45 – 18.30 Blodbaronessen // Nicolas Barbano, Kulturformidler

Kl. 18.45 – 19.30 Myter i Japansk Horror // Britta Weber-Lauridsen, AIOdense – den odenseanske forening for moderne japansk kultur

Lørdag d. 4. februar

Kl. 11.00 – 12.00 Myter: Videnskaben bag skræk og rædsel // Mathias Clasen, ph.d., lektor i litteratur og medier ved Institut for Kommunikation og Kultur

Kl. 11.00 – 18.00 Dark Market

Kl. 11.00 – 18.00 Dystopia Entertainment // Jonas Bøgh

Kl. 12.00 – 16.00 VR Horror

Kl. 12.15 – 13.15 Teddy Vork og romanen ‘Mulm’

Kl. 13.30 – 14.30 Drømmen om dommedag – om fremmedgørelse og uhygge i elektronisk musik // Jannik Juhl, musiker, skribent og udgiver af elektronisk musik

Kl. 14.45 – 15.45 Den moderne heks: Stærk, Sexet, og Selvstændig // Rikke Schubart, ph.d., forfatter og filmforsker

Kl. 16.00 – 17.00 Paneldebat med dagens forfattere – kurateret af Amdi Silvestri fra Dansk Horror Selskab

Kl. 17.15 – 18.15 Den monstrøse natur – folk horror, rødder og natursyn // Martin Wangsgaard Jürgensen, Nationalmuseet, Redaktør, Middelalder, Renæssance og Numismatik

Kl. 18.15 – 21.30 Heksen fra Maryland: Foredrag + filmvisning // Edgar Allan Poe Selskabet

21.30 – 07.00 Myter: Filmfest til den lyse morgen

Kl. 21.00 – 00.00 Killtown Bookings & Skrækfest præsenterer Double Black-Death Fest featuring: Nigrum (swe/dk/mex) & Blodrus (dk)

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere