fbpx

Tag en rundtur i kortet om Odense fra 1670 – KAN DU FINDE RUNDT, hvor syd er op og nord er ned?

For de fleste danske købstæder er de ældste kort tegnet af Peder Hansen Resen i 1670’erne. I Odense er Resens kort det næstældste – kun overgået af Brauns kort fra 1593.

Kortet fra Odense 1677 er i dag en vigtig kilde for Møntergården i Odense for at forstå og formidle byens topografi i 1600-tallet, også selvom kortet efter vores standarder i dag er lidt skitseagtigt. Med numre 1-51 på kortet angives centrale lokaliteter, fx skole, torve og rådhus, samt stednavne, fx de fleste gadenavne.

Hvis du er kendt med centrum af byen, så prøv om du kan finde rundt i byen ved at klikke på linket herunder. Helt nemt er det dog ikke, da kortet har nord nedad og syd opad. Vi er i dag vant til, at det skal være omvendt. http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object62017/da/

Peder Hansen Resen (1625-1688) er mest kendt for sit store topografiske værk forfattet på latin, ”Atlas Danicus”, også kaldet Resens Atlas, som han arbejdede på i store dele af sit liv. Resens livsværk blev dog ironisk nok aldrig trykt – blandt andet da store dele af atlasset gik tabt under Universitetsbibliotekets brand i 1728.
Heldigvis var der inden da foretaget afskrifter, som udkom i 1900-tallet sammen med hans 73 trykte købstadskort. Kilderne til kortene var en kombination af egne observationer, spredte og ældre kilder, og ikke mindst indkomne beskrivelser af købstæder fra Resens forespørgsler hos lokale folk.

Peder Dam, som har skrevet “Kortlægningen af Danmark – op til midten af 1800-tallet”, og som arbejder ved Museum Odenses forskningscenter CENTRUM, har kigget nærmere på forskellige kort over Odense, som du nu kan blive klogere på i en lille serie af opslag.

Læs mere om Museum Odense her

MitOdense – det, der samler os

Fotocredit Møntergården

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere