fbpx

Odenseanerne skal helt op og danse på stolene, når Alphabeat bringer fællessang og unik popfest til Odense i starten af 2021

Billetterne blev sat til salg torsdag d. 24. september kl. 10:00 og finder sted hos ODEON lørdag den 30. januar 2021 kl. 20.00-23.30.

Alphabeat har prøvet næsten alt. De har hittet i udlandet, spillet festivaler over hele Europa og gæstet stort set alle spillesteder i Danmark. Men en ting har de aldrig prøvet, og det er at spille i de store danske koncertsale for et siddende publikum.

Det laver popbandet om på i starten af 2021, hvor hele 12 koncertsale i Danmark gæstes med showet ’12 Nights Of Thunder’.

Vi glæder os helt vildt til at stå i de danske koncertsale. Vi har aldrig prøvet det før. Og det med at prøve noget nyt er i det hele taget noget vi har dyrket og opsøgt, siden vi fandt sammen igen. Det skaber en nødvendig spænding for os – som at stå på scenen sammen for allerførste gang.

Forsanger Stine Bramsen

Ideen til ’12 Nights Of Thunder’ opstod på Alphabeats fuldstændig udsolgte Danmarksturne, på landets mindre spillesteder, i februar måned. Her havde bandet lavet en akustisk fortolkning af ‘10.000 Nights Of Thunder’, hvor publikum og Anders SG ender med at synge store dele af sangen sammen acapella.

Da vi spillede den akustiske udgave af ‘10.000 Nights’ på sidste tour, oplevede vi hvordan en af vores festsange pludseligt fik et helt andet liv. Midt i en koncert fyldt med laser-lys og røg, opstod der en særlig fællesskabsfølelse mellem os og publikum – og det er den følelse vi gerne vil afsøge yderligere. Vi skal helt ind under huden på folk, synge sammen og forhåbentlig ender vi med at danse på stolene.

Alphabeat, Anders SG

MitOdense – det, der samler os