fbpx

Kim Krohn vandt ‘Alene i vildmarken 2020’ og nu kommer han til Odense og deler tips og tricks

Skibhusgården & Fjordens Dag sender live fra blåstedet via Facebook torsdag den 24. september kl. 17.00-18.00.

Se med når Kim Krohn, vinder af Alene i vildmarken på DR får en snak med Skibhusgården & Fjordens Dag ved bålet. Her vil Kim Krohn fortælle om sine 60 dage i den barske norske vildmark. Find Facebook begivenheden her

Hør hvad der inspirerede ham til at tage afsted og hvordan han overvandt udfordringerne på turen, som bød på en alvorlig benskade, oversvømmelser, den største vandstigning i 60 år, lumsk garnfiskeri, bærplukning i orkan, sliddet med at bygge hytten og en ulækker larvefarm.

Han viser udstyr frem og deler gerne ud af tips og tricks. Kim er desuden coach med natur og vildmarksoplevelser som omdrejningspunkt. Så det bliver også en snak om hvordan, man kan bruge naturen til at få et mentalt overskud, og hvordan han mentalt forberedte sig på turen.

Du kan følge med hjemme i stuen, når Skibhusgården & Fjordens Dag sender live på torsdag.

Du har også mulighed for at deltage i en konkurrence om at møde Kim og vinde en plads ved bålet i Odense på torsdag. Find konkurrencen her

MitOdense – det, der samler os