Vi elsker at cykle i Odense og på Fyn og nu kan du komme med i cykelløbet ‘FYN CYKLER SAMMEN – hver for sig’ mandag d. 1. juni (2. pinsedag)
De fynske cykelklubber og cykelløbsarrangører, de fynske kommuner og turistkontorer, DGI Fyn og Destination Fyn har indgået et samarbejde for at lave et super spændende cykelløb til dig.
Alle kan være med, når FYN CYKLER SAMMEN til det første og største cykelløb på Fyn – hvor vi cykler hver for sig!
Der sendes live fra et cykelstudie og det bliver en rigtig hyggelig dag i fællesskabets og cyklingens tegn, så vær med til at sprede budskabet med dem, du vil have med – inviter dem gerne med i denne Facebook begivenhed.
FYN CYKLER SAMMEN bliver det første og største af sin art her på Fyn, da ALLE kan være med og det er GRATIS. Du behøver ikke at have deltaget i cykelløb før og du bestemmer helt selv, hvor langt du vil køre og hvilken cykel, du vil køre på. Vandcykler og ethjulede, løbecykler og hometrainere er helt OK! Modsat mange andre cykelløb gælder det nemlig ikke om at komme først, men om at komme ud at cykle sammen – hver for sig.
Selvom der ikke bliver kåret en vinder af FYN CYKLER SAMMEN, så er der i løbet af dagen masser af konkurrencer med lækre præmier. Hvem ved – måske er det dig, der vinder titlen “Fyns flotteste cykeltrøje”, “Fyns flottest pyntede cykelhjelm” eller løber med en af de mange lodtrækningspræmier.
MitOdense – det, der samler os