Læs her, hvor og hvornår du kan brevstemme til folketingsvalget den 24. Marts 2026 i Odense.
Hvornår kan jeg brevstemme?
I perioden fra og torsdag den 26. februar 2026 til og med fredag den 20. marts 2026 er det muligt at brevstemme til folketingsvalget.
Hvor kan jeg brevstemme?
I Odense Kommune kan du brevstemme på følgende steder:
Borgerservice, Borgernes Hus, Østre Stationsvej 15, 1. sal, 5000 Odense C
Fra torsdag den 26. februar til og med mandag den 2. marts 2026:
- Torsdag kl. 09.30 – 17.00
- Fredag kl. 10.00 – 13.00
- Mandag kl. 09.30 – 15.00
Fra tirsdag den 3. marts til og med lørdag den 14. marts 2026:
- Tirsdag kl. 10.00 – 17.00
- Onsdag kl. 09.30 – 17.00
- Torsdag kl. 09.30 – 17.00
- Fredag kl. 10.00 – 17.00
- Lørdag kl. 10.00 – 13.00
Bemærk: Mandag den 9. marts kan man brevstemmer fra kl. 09.30 – 17.00.
Fra mandag den 16. marts til og med fredag den 20. marts 2026:
- Mandag kl. 09.30 – 18.00
- Tirsdag kl. 10.00 – 18.00
- Onsdag kl. 09.30 – 18.00
- Torsdag kl. 09.30 – 18.00
- Fredag kl. 09.00 – 16.00
Lokalbiblioteker
I perioden fra tirsdag den 3. marts til og med fredag den 20. marts 2026 kan man inden for lokalbibliotekernes normale åbningstid brevstemme på følgende lokalbiblioteker:
OBS: fredag den 20. marts 2026 er det kun til kl. 16.00 man kan brevstemme på lokalbibliotekerne.
Tarup Bibliotek, Rugvang 40, 5210 Odense NV
Dalum Bibliotek, Dalumvej 95, 5250 Odense SV
Vollsmose Bibliotek, Risingsvej 122, 5240 Odense NØ
Bibliotekernes åbningstid fremgår af Odense Bibliotekers hjemmeside.
På plejecentre og i plejeboliger
Beboere på plejecentre og i plejeboliger kan brevstemme på plejecentret/i plejeboligen tirsdag d.17. marts 2026. Tidspunktet oplyses senere af personalet det pågældende sted.
Brevstemme i eget hjem
Læs om muligheden for at brevstemme i eget hjem via dette link.
Andre steder, hvor der kan brevstemmes
Hvis du er indlagt på hospitalet eller er indsat i et af Danmarks Fængsler anstalter eller arresthuse, kan du brevstemme på institutionen. Oplysning om tid og sted fås på den enkelte institution.
Husk at medbringe
Til brug for brevstemmeafgivningen skal du medbringe legitimation, f.eks. i form af sundhedskort, kørekort eller pas.
MitOdense – det, der samler os