fbpx

OFF23 viser gratis film i det fri ved Amfiscenen i Odense og alle er inviteret med.

Vi nærmer os Odense International Film Festival – OFF23. Uge 35 er ugen hvor OFF hylder kortfilmen som medie og kunst, og frem for alt alle de kreative individer, der lægger deres sjæl deri.

Open Air er en begivenhed i fællesskabets ånd. Hvert år under festivalugen i 35 byder OFF publikum velkommen til filmklassikere og en storstilet koncert med Odense Jazz Orchestra under åben himmel. Arrangementet afholdes på Amfiscenen i Brandts Passage ved Kunstmuseum Brandts – med god plads til at brede sig på picnictæppet og nyde film og musik på storskærm.

OFF, Open Air film og musik er et samarbejde med Cinemateket, Filmfyn, Cafe biografen, Albani Fonden og Odense Jazz Orchestra.

Program:

30/8 kl. 20.30 – Rose
31/8 kl. 19 – Filmkoncert med Odense Jazz Orchestra
31/8 kl. 20.30 Ray
1/9 kl. 20.30 Call me by your name
2/9 kl. 20.30 De grønne slagtere

Festivalens hjerte er placeret i Brandts-området; i Cafe Biografen, i Kulturmaskinen, i Magasinet og på Amfipladsen og alle, lav som høj, er inviteret til at deltage.

OFF er altså ikke bare filmkunst i mørket og sæder af rødt velour. Det er en begivenhed, som åbner dørene til en verden fyldt med inspiration, overraskelser og følelser. Og i tiden op til og hele ugen igennem er byen gennemsyret af events, workshops, musik, fester, foredrag, spændende gæster og indtryk fra hele verden. Og de er her alle sammen; filmelskere, branchefolk, upcomings, drømmere og eventyrere og forhåbentlig DIG!

Læs mere her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere