Den 23. April gentages succesen fra 2021 med Danish SUP Tour event i Odense ved Mornsol Cafe og de flotte kanaler.
De forventer igen masser af mennesker på SUP boards på vandet og tilskuer/gæster der hepper på kajen.
Den 23. April kickstarter Danish SUP Tour 2022 i Danmarks 3. største by – Odense! Her vil de i samarbejde med den lokale SUP klub SUPO og Klintebjerg – samt Waikiki og Mornsol Cafe give Odense en uforglemmelig oplevelse på de odenseanske kanaler.
Odense havn og kanal var også rammen omkring et stop på touren i 2021 hvor +160 deltagere padlede gennem havnen. Den beskyttede placering i havnen gør, at de kan tilbyde en sikker og god oplevelse for deltagere på alle niveauer og i alle aldre.
Der vil, ligesom på alle andre SUP tour stops, blive afviklet:
- Officiel SUP tour distance (15 km.)
- Social SUP Tour (ca. 5 km.)
PROGRAM*
10.00 – 12.30: Check in for Danish SUP Tour og Social Paddle Tour deltagere v. Mornsol/Waikiki
11.00-12.00: Clean-up
11.00 – 12.00: Udstyrs ”talk” for alle deltagere
11.00 – 12.00: Udlevering af goodiebag inkl sandwich og vand
12.30: Surfers meeting (Alle deltagere)
13.00: START: Danish SUP Tour + Social SUP Tour
13.00: SUP Yoga happening på midten af vandet ud fra Mornsol
14.00: Lodtrækningspræmier, Social Paddle Tour
16.00: Præmieoverrækkelse, Danish SUP Tour
16.15: Hang around v. Mornsol Cafe
*programmet er med forbehold for ændringer ift. vind og vejr.
SOCIAL SUP TOUR
Social SUP Tour er for ALLE og det er vores svar på en hyggelig motionstur på vandet i fællesskab med en masse andre SUP motionister. Det er din mulighed for, at være en del af SUP fællesskabet i Danmark og padle en tur på (måske) nyt vand, hvor sikkerheden er på plads. Fokus er 100% på fællesskabet, hyggen og kærligheden til naturen og SUP sporten. Der vil være tidstagning på alle af hensyn til vores tilmeldingssystem, men de betragter ikke Social SUP Tour som en konkurrence, hvor det handler om at komme først – med mindre du skaber din egen konkurrence med dem du har tilmeldt dig sammen med.
Læs mere og find billetter her
RACE MAP
Eventen foregår i de odenseanske kanaler som giver de perfekte og sikre “fladtvands” forhold hvor ALLE kan være med. Ruten er ca. 5 km. hvor Social SUP Tour deltagere padler 1 omgang (5 km.) og Danish SUP Tour deltagere padler 3 omgange (15 km.).
Så kom forbi og oplev en skøn dag ved og måske på Odense kanaler – alle er velkomne, både dem der bare vil ligge på, dem der vil en hyggetur på vandet og dem der vil have fart på og gå efter sejren!!
MitOdense – det, der samler os