fbpx

Efter næsten 100 år med adresse på Albani Torv 4, har bestyrelsen i Fynsk Erhverv besluttet sig for, at ejendommen skal sælges, og at organisationen efterfølgende flytter til et endnu ikke opført domicil i Cortex Park ved SDU

Fynsk Erhverv er en organisation, der binder erhvervslivet på Fyn og øerne sammen, og med en flytning til Cortex Park kommer de logistisk set til at have en rigtig god placering i forhold til medlemsvirksomhederne også uden for Odense.

Der er en række gode argumenter for at træde ind i en ny æra nu, og det er en enig bestyrelse, som har truffet beslutningen. Ved at sælge Albani Torv og flytte til et lejemål, frigør vi midler, der skal bruges til vores fortsatte strategi om at styrke det fynske erhvervsliv.

Bestyrelsesformand Henrik Neelmeyer, der til daglig er direktør på Egeskov Slot

Foruden en placering tættere på letbane, motorvej og ringvej, glæder Henrik Neelmeyer sig også over, at flytningen samtidig betyder, at Fynsk Erhverv får en central rolle i at opbygge et stærkt netværksmiljø omkring det nye domicil.

I tilknytning til Fynsk Erhvervs nye domicil bliver der også mulighed for nuværende og kommende partnervirksomheder at leje en eller flere kontorarbejdspladser.

Det kommende byggeri bliver DGNB-certificeret, hvilket sikrer en topmoderne og bæredygtig profil, men samtidig er det ambitionen, at indretningen vil ske med stor respekt for Fynsk Erhvervs historie og rødder.

En af de helt store styrker i Fynsk Erhverv er netværksbenet, og der vil vi få endnu bedre muligheder for at servicere vores partnervirksomheder og de øvrige lejere i det nye domicil, og samtidig får vi en naturlig tilknytning til miljøet på SDU, hvor en stor del af fremtidens fynske erhvervsledere har deres gang.

Bestyrelsesformand Henrik Neelmeyer, der til daglig er direktør på Egeskov Slot

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere